Præsident Boyd K. Packer
Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum
»Vi begår alle fejl . . . Det er så vores natur at føle skyld og ydmygelse og lidelse, som vi ikke kan helbrede alene. Det er da, at forsoningens helbredende magt kan hjælpe.«
Denne måde at opretholde ledere på er en stor beskyttelse for Kirken. Herren befalede, at »det skal ikke tillades nogen at gå ud at prædike mit evangelium eller opbygge min kirke, uden han bliver ordineret af en, der har myndighed, og som er Kirken bekendt og på forskriftmæssig måde selv er blevet ordineret af Kirkens ledere.«
1 På denne måde ved alle medlemmer af Kirken i alle organisationer over hele verden, hvem de sande budbringere er.
Det er min hensigt at lette smerten hos dem, som lider af den ubehagelige følelse af skyld. Jeg føler mig som den læge, der begynder sin behandling med at sige: »Det kommer til at gøre lidt ondt . . .«
Vi har alle i det mindste følt den samvittighedssmerte, der følger efter vore fejl.
Johannes sagde, at »hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os.«2 Derpå sagde han det endnu tydeligere: »Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi [Herren] til en løgner, og hans ord er ikke i os.«3
Vi har alle på et eller andet tidspunkt, og nogle af os meget ofte, følt samvittighedsnag på grund af noget, vi har gjort forkert eller undladt at gøre. Denne følelse af skyld er for ånden, hvad smerte er for det fysiske legeme.
Men skyld kan være sværere at bære end fysisk smerte. Fysisk smerte er naturens advarselssystem, der signalerer, at noget skal ændres eller renses eller behandles, måske endog fjernes ved operation. Skyld, samvittighedens smerte, kan ikke helbredes på den samme måde.
Hvis I plages med den deprimerende følelse af skyld eller skuffelse, af fiasko eller skam, er der en helbredelse. Det er ikke min hensigt at såre jeres følelser, men at hjælpe jer og hjælpe dem, I elsker. Profeterne lærer os, hvor smertefuld skyld kan være. Mens jeg læser det, de har sagt, så vær beredt på meget stærke ord. Og dog vil jeg ikke læse det stærkeste, de har sagt.
Profeten Alma beskrev sine skyldfølelser ved at sige: »Men jeg blev plaget af evig kval, thi min sjæl var i højeste grad i oprør og plaget af alle mine synder.«4
Profeterne valgte meget malende ord.
Plaget betyder også »pint«.5 Fordums var en pinebænk et stativ, hvorpå offeret blev lagt med hver ankel og håndled bundet fast til en stav, som så kunne drejes for at forårsage uudholdelig smerte.
En harve er et stativ med pigge. Når den trækkes hen over jorden, river og flår den jorden. Skrifterne taler ofte om sjæle og sind som værende oprevet af skyld.6
Martre kan betyde »at vride«, en torturmåde, der er så smertefuld, at selv de uskyldige ville tilstå.7
Profeterne taler om »bitterheds galde«8 og sammenligner ofte smerten ved skyld med ild og svovl.
Kong Benjamin sagde, at de, som er ugudelige, vil blive overgivet »til en frygtelig ransagelse af deres egne synder og vederstyggeligheder, hvad der får dem til at gyse tilbage for Herrens åsyn til en tilstand af elendighed og evig pine«.9
Profeten Joseph Smith sagde: »Et menneske er sin egen plageånd og sin egen fordømmer . . . Smerten ved skuffelsen i en mands [eller kvindes] sind er lige så heftig som en sø af ild og svovl.«10
Denne sø af ild og svovl, som altid brænder, men aldrig fortæres, er skriftens beskrivelse af helvede.11
Forestil jer, at der ikke var nogen helbredelse, ingen måde at lette åndelig smerte på eller fjerne skyldens pine. Forestil jer, at hver fejl, hver synd blev føjet til de andre med den plage, den kval, den evige smerte. Der er for mange af os, der unødvendigt bærer rundt på skyldens og skammens smerte.
Skrifterne lærer os, at »det er nødvendigt, at der er en modsætning i alle ting«. Hvis ikke »kunne retfærdighed ikke finde sted«12, ej heller lykke, glæde eller forløsning.
Den 3. trosartikel lærer os: »Vi tror, at hele menneskeheden, gennem Kristi forsoning, kan blive frelst ved at adlyde evangeliets love og forordninger.« Forsoningen tilbyder forløsning fra åndelig død og fra lidelse, som er forårsaget af synd.
Af en eller anden grund tror vi, at Kristi forsoning kun gælder ved slutningen af det jordiske liv for at forløse fra faldet, fra åndelig død. Men det er meget mere end det. Det er en altid tilstedeværende kraft, man kan påkalde i hverdagen. Når vi pines og plages eller føler oprør på grund af skyld eller bliver bebyrdede af sorg, kan han helbrede os. Selv om vi ikke fuldstændigt forstår, hvordan Kristi forsoning blev udvirket, kan vi opleve »Guds fred, som overgår al forstand«.13
Evangeliets plan er »saliggørelsens store plan«.14 Det er i modstrid med Guds natur og i modstrid med selve menneskets natur at finde lykke i synd. »Ugudelighed har aldrig været lykke.«15
Vi ved, at nogen angst og depression forårsages af fysiske forstyrrelser, men meget (måske det meste) af det er ikke smerte i legemet, men i ånden. Åndelig smerte, der er et resultat af synd, kan erstattes med fred i sindet.
I modsætning til de hårde ord, der fordømmer synd, lyt så til barmhjertighedens beroligende, helbredende ord, som opvejer retfærdighedens barske ord.
Alma har sagt: »Min sjæl er blevet forløst af bitterheds galde og syndens lænker. Jeg var i den mørkeste afgrund, men nu ser jeg Guds underfulde lys. Min sjæl var martret af evig pine, men . . . min sjæl pines ikke mere.«16
»Jeg huskede alle mine synder og overtrædelser, for hvis skyld jeg blev plaget af helvedes kvaler . . .
Og medens jeg således blev pint og plaget og oprørt ved erindringen om mine mange synder, da huskede jeg også at have hørt min fader profetere for folket angående Jesus Kristus, en Guds Søn, der skulle komme for at gøre forsoning for verdens synder.
Og da denne tanke bemægtigede sig min sjæl, råbte jeg i hjertet: O, Jesus, du Guds Søn, forbarm dig over mig, som er i bitterheds galde og omgivet af dødens evige lænker.
Og da jeg tænkte således, mindedes jeg ikke længere mine kvaler, og jeg oprørtes ikke mere ved erindringen om mine synder.
Og hvilken glæde og hvilket forunderligt lys så jeg ikke; ja, min sjæl blev fyldt med glæde, lige så stor som min kval havde været.«17
Vi begår alle fejl. Af og til skader vi os selv og sårer andre alvorligt på måder, som vi ikke kan udbedre alene. Vi slår ting i stykker, som vi ikke kan reparere alene. Det er så vores natur at føle skyld og ydmygelse og lidelse, som vi ikke kan helbrede alene. Det er da, at forsoningens helbredende magt kan hjælpe.
Herren har sagt: »Thi se, jeg, Gud har lidt dette for alle, for at de, som vil omvende sig, ikke skal lide.«18
Hvis Kristus ikke havde udvirket sin forsoning, ville straffen for fejl blive føjet til den ene efter den anden. Livet ville være håbløst. Men han led villigt, for at vi kunne blive forløst. Og han sagde: »Se, den, der omvender sig fra sine synder, ham er de forladt, og jeg, Herren, kommer dem ikke mere i hu.«19
Ezekiel sagde: »[Hvis den uretfærdige] giver tilbage, hvad han tog i pant, erstatter, hvad han røvede, og følger livets love uden at øve uret, så skal han bevare livet og ikke dø.
Ingen af de synder, han har begået, skal huskes.«20
Tænk over det, ikke engang huskes!
Vi kan hele tiden »få syndsforladelse«.21 Dåb ved nedsænkning er til syndernes forladelse. Denne pagt kan fornys ved at deltage i nadveren hver uge.22
Forsoningen har praktisk, personlig, hverdagsagtig værdi; anvend den i jeres tilværelse. Den kan aktiveres ved så enkel en begyndelse som bøn. I vil derefter ikke være fri fra problemer og fejl, men I kan fjerne skyld ved omvendelse og få fred.
Jeg citerede den 3. trosartikel. Den har to dele: »Vi tror, at hele menneskeheden, gennem Kristi forsoning, kan blive frelst [så kom han med betingelsen] ved at adlyde evangeliets love og forordninger.«
Retfærdighed kræver, at der er en straf.23 Skyld fjernes ikke uden smerte. Der er love, der skal adlydes, og ordinancer, der skal modtages, og der er straf, der skal betales.
Fysisk smerte kræver behandling og en ændring af livsstil.
Sådan er det også med åndelig smerte. Der skal være omvendelse og disciplin, hvoraf hovedparten er selvdisciplin. Men for at genoprette vores uskyld efter alvorlig overtrædelse, skal der være en bekendelse til vores biskop, som er den udpegede dommer.
Herren lovede: »Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre.«24 Denne åndelige hjerteoperation kan, ligesom i legemet, give smerte og kræve en ændring af vaner og adfærd. Men i begge tilfælde bringer bedring fornyet liv og fred i sindet.
Da himlen blev åbnet og Faderen og Sønnen stod foran Joseph Smith, udtalte Faderen syv ord: »Denne er min elskede Søn. Hør ham!«25 Åbenbaring fulgte åbenbaring, og Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige26 blev organiseret. Han erklærede selv, at den var »den eneste sande og levende kirke på hele jordens overflade«.27
Peter, Jakob og Johannes gengav det højere præstedømme, og Johannes Døber Det Aronske Præstedømme. Evangeliets fylde var blevet åbenbaret.
Efter åbenbaringerne, som kom og endnu kommer til hans kirke, er alt det, der er blevet trykt, forkyndt, sunget, opbygget, belært om eller udsendt sket med det formål, at mænd og kvinder og børn kan kende Kristi forsonings forløsende påvirkning i deres hverdag og få fred.
Han sagde: »Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer.«28
Som én, der står blandt hans apostle, vidner jeg om ham og om den altid tilstedeværende kraft i hans forsoning.
Fra de ophøjede ord som retfærdighed og barmhjertighed og advarsel og håb i skriftens vers, vender jeg mig til det samme budskab i et enkelt digts vers:
Den var skrammet og ramponeret og auktionarius
mente knap nok, at det var værd
at spilde tid på den gamle violin.
Men han holdt den op med et smil:
»Hvad byder I, gode folk,« råbte han,
»hvem vil komme med det første bud?«
»En dollar, en dollar«, så »to!« »Kun to?
To dollars, og hvem byder tre?
Tre dollars, første, tre dollars, anden;
tredje gang –« Men nej,
Fra bagest i lokalet kom en gråhåret mand
og tog buen op.
Idet han børstede støvet af den gamle violin,
og strammede de flossede strenge,
spillede han en melodi så ren og smuk
som var det engle der sang.
Musikken hørte op, og auktionarius
sagde med stille røst:
»Og nu, hvad byder I for den gamle violin?«
Og han holdt den op med buen.
»1000 dollars, og hvem byder to?
To tusind! Og hvem byder tre?
Tre tusind, første, tre tusind, anden;
Og sidste gang solgt!« sagde han.
Folk klappede, men nogle græd:
»Vi forstår det ikke,
hvad ændrede dens værdi?« Svaret kom hurtigt:
»Mesterens berøring.«
Mange, hvis liv er ude af harmoni,
skrammet og ramponeret af synd,
bliver bortauktioneret til den tankeløse hob,
ligesom den gamle violin.
En »skål med linser«, et glas med vin,
En leg – og han drager videre.
Solgt! – første – og solgt – anden – sagde han.
Og sidste gang, han er solgt.
Men Mesteren kommer, og den tankeløse hob
kan aldrig helt forstå
værdien af en sjæl og den ændring, der sker
ved Mesterens berøring.29
I Jesu Kristi navn. Amen.
NOTER
1. L&P 42:11.
2. 1 Joh 1:8.
3. 1 Joh 1:10.
4. Alma 36:12; fremhævelse tilføjet.
5. Se Mosiah 27:29; Alma 36:12, 16-17; Mormon 9:3.
6. Se 2 Nephi 9:47; Alma 14:6; 15:3; 36:12, 17, 19; 39:7.
7. Se Mosiah 2:39; 3:25; 5:5; Moroni 8:21.
8. Se Alma 41:11; ApG 8:23; Mosiah 27:29; Alma 36:18; Mormon 8:31; Moroni 8:14.
9. Mosiah 3:25.
10. Deseret News, 8. juli 1857, s. 138.
11. Se Åb 20:10; 21:8; 2 Nephi 9:16, 19, 26; 28:23; Jakobs Bog 3:11; 6:10; Mosiah 3:27; Alma 12:17; 14:14; L&P 63:17; 76:36.
12. 2 Nephi 2:11.
13. Fil 4:7.
14. Alma 42:8.
15. Alma 41:10; se også v. 11.
16. Mosiah 27:29.
17. Alma 36:13, 17-20.
18. L&P 19:16.
19. L&P 58:42; se også Hebr 8:12; 10:17.
20. Ez 33:15-16.
21. Mosiah 4:12; se og så 2 Nephi 25:26; 31:17; Mosiah 3:13; 4:11; 15:11; Alma 4:14; 7:6; 12:34; 13:16; Helaman 14:13; 3 Nephi 12:2; 30:2; Moroni 8:25; 10:33.
22. Se L&P 27:2.
23. Se Alma 42:16-22.
24. Ez 36:26.
25. JS-H 1:17.
26. Se L&P 115:4.
27. L&P 1:30.
28. Joh 14:27.
29. Myra Brooks Welch, »The Touch of the Master's Hand,« The Gospel Messenger, Brethren Press, 26. feb. 1921.
Previous
