Jeres celestiale vejleder Sharon G. Larsen Andenrådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskab »Når I beder ofte og bestræber jer på at lære Herrens vilje at kende, ligesom Nephi gjorde, viser Herren jer vej.« På nuværende tidspunkt i jeres liv har I sikkert prøvet at forsøge at udføre en opgave, som syntes virkelig vanskelig og at overstige jeres evner eller erfaring. Og muligvis var der nogen, måske endog jeres venner, som prøvede at tage modet fra jer, sætte jer i forlegenhed og forklejne jer, mens I forsøgte at løse denne tilsyneladende uovervindelige opgave. Vi får hver især forskellige udfordringer, men Kilden til hjælp er den samme. Lad os se på Nephis oplevelse. Han voksede op i en ørken. Vi ved ikke, om han nogen sinde havde set et skib, før Herren bad ham om at bygge et skib – en tilsyneladende uovervindelig opgave! Men Nephi havde tro på, at Herren ville hjælpe ham. Han sagde, at Herren viste ham »fra tid til anden«, hvordan han skulle bygge det (1 Nephi 18:1). 18:1). Nephi fortæller os, at han ikke byggede det, sådan som mennesker bygger skibe. Han byggede det »således, som Herren havde vist [ham]« (1 Nephi 18:2). Dernæst fortæller han os hvordan. »Jeg bad ofte til Herren; derfor viste Herren mig store ting« (1 Nephi 18:3). Når I beder ofte og bestræber jer på at lære Herrens vilje at kende, ligesom Nephi gjorde, viser Herren jer vej. Men I kan være sikre på, at når I gør jeres bedste for at adlyde, kan I komme til at stå over for stor modstand fra dem, der ønsker at tage modet fra jer og snakke jer fra det. De, der satte sig op imod Nephi, var hans egne brødre. Tænk på, hvor svært det måtte være! Til tider kan I unge piger føle, at I oplever det samme som Nephi. Herren har ikke bedt jer om at bygge et skib, men om at bygge jeres liv. I ved endnu ikke, hvordan jeres færdigbyggede, jordiske liv kommer til at se ud. Men jeres Fader i himlen ved det og kan vejlede jer ét skridt ad gangen. Han beder jer om at bygge jeres liv efter hans retningslinier, for han er den, som har skabt jer og ønsker, at I skal være rede til at vende hjem til ham en dag. Ligesom Nephi, møder I måske også mennesker, som rakker ned på jer, og modstandere, som forsøger at ændre jeres kurs, eller i det mindste at sinke jer i jeres udvikling. Men I har adgang til det samme kommunikationssytem, som Nephi brugte. Længe før e-mail og telefax, mobiltelefoner og parabolantenner, computere og internet, var denne kommunikation med jeres himmelske Fader etableret. Den har været til før enhver opfindelse til informationsudveksling i vore dage. Dens kraft når ud til universets yderste afkrog. Vor himmelske Fader har givet jer Helligåndens gave, som er til rådighed for at hjælpe jer, når som helst I oprigtigt søger ham. Ligesom Nephi, kan I vide, hvad I skal gøre for at bygge efter Herrens plan for jer. I bør bede denne kraft hjælpe jer med at navigere gennem jordelivets udfordringer, indtil I er hjemme i sikkerhed. Der kræves ikke noget særligt udstyr eller nogen erfaring, ingen social status eller penge, for at Helligånden kan vejlede jer. Næste gang I fornyr jeres dåbspagt ved at nyde nadveren, så lyt til løftet: Når I altid erindrer jeres Frelser og holder hans befalinger, har I altid hans Ånd hos jer (se L&P 20:77, 79). Tænk over det! Hvorfor skulle vi da med så pragtfuld en gave nogen sinde afslå en sådan vejledning? Da vores datter øvede sig på klaveret, foreslog jeg hende, at hun skulle spille sit stykke endnu fem gange, så hun kunne være forberedt til sin klavertime. Hun sagde: »Nej, mor. Fem gange er for meget.« Jeg sagde: »Jamen så vælg du, hvor mange gange der er nok.« Hun sagde: »Nej, du skal vælge – bare du ikke vælger fem!« Er vi ikke nogen gange sådan, når Ånden tilskynder os til, hvad vi skal gøre, og det ikke er let eller bekvemt eller populært? Vi siger: »Sig igen, hvad jeg skal gøre. Jeg ønsker at være lydig, men foreslå noget, der er lidt lettere – og sjovere.« Det kan være farligt at forsøge at gøre, hvad vi selv vil. Jeg kan huske, da jeg var omkring på jeres alder og ønskede, at Ånden ville sige, at jeg skulle gøre noget andet. Jeg er vokset op i en lille by i Canada. Der var kun ti elever i afgangsklassen på min high school, så jeg blev blandt de ti bedste, der bestod i min klasse! En aften skulle min søster Shirley og jeg til en fest hos en ven. Mor og far mindede os om, at vi skulle komme lige hjem efter festen. Shirley var et år yngre end jeg og tog af sted med sine venner, og jeg tog af sted med mine. Efter festen kom Shirley lige hjem. Så vidste mor og far, at festen var forbi. Jeg var ikke lige så klog. Mine venner og jeg begyndte at køre rundt til de spændende steder i byen – kornsiloerne og kirkegården! Efterhånden som tiden gik, fik jeg en stærk følelse af, at jeg burde være hjemme. Men hvordan kunne jeg være den første, der sagde: »Jeg må hjem nu«? Så det gjorde jeg ikke. Jeg blev sammen med mine venner og grinede og lod som om jeg morede mig. Følelsen af, at jeg burde tage hjem, blev stærkere og stærkere. Til sidst sagde jeg grinende til mine venner: »Hvis I ser en blå bil forude, så er det bare min far, som leder efter mig.« Næppe havde jeg sagt disse ord, før vi så en blå bil og min far, der stod midt på vejen (der var ikke så megen trafik) og vinkede med armene for at få os til at standse. Min far kom hen til bildøren, åbnede den og sagde roligt: »Sharon, du må hellere komme med mig hjem.« Jeg havde mest lyst til at kravle ned under bilmåtterne og aldrig komme frem igen! Hvordan kunne min far være så ond og ubetænksom, og hvorfor havde min søster ikke ventet uden for huset, så mor og far ikke havde fundet ud af, at festen var forbi? Jeg talte for nylig med min søster om dette, og hun sagde: »Jeg ventede skam udenfor, indtil jeg var næsten ved fryse ihjel.« Dengang var jeg sikker på, at det var alle andres skyld, at jeg blev så ydmyget foran mine venner! Gennem tidens og virkelighedens linse ser jeg mere klart, hvad der egentlig skete. Jeg blev tilskyndet og advaret adskillige gange – ikke af en hærskare af engle eller blot én lille engel, men af en stille, sagte røst. Faktisk var det kun en fornemmelse, jeg havde haft. Den var så umærkelig, så sagte, at den let kunne fejes til side, og jeg kunne lade som om, den egentlig ikke var der – og mine venner var der! Jeg havde overskredet noget, der var forventet af mig. Jeg havde valgt at være populær hos mine venner i stedet for at behage mine forældre og Herren. Men selv da jeg med vilje valgte ikke at adlyde, var Ånden der stadig og tilskyndede mig. Man kan ikke gøre noget forkert og samtidig have god samvittighed. At lade som om Ånden ikke tilskynder en, når den gør det, er som at skrive det forkerte svar under en prøve, når man kender det rigtige svar. Der kan være tidspunkter, hvor Ånden finder det vanskeligt at hjælpe jer, fordi I måske ikke beder om hans hjælp i jeres bønner, eller måske fordi I ikke lytter, eller måske kan budskabet ikke trænge igennem den høje musik eller radioen eller videoen. Kirstin har skrevet: »Det er min personlige erfaring, at hvis [vi] lytter til Ånden, er vores liv ikke så kompliceret og fuld af fristelser« (brev, opbevaret på Unge Pigers kontor). Laman og Lemuel nægtede så mange gange at lytte, at de ikke længere kunne »fornemme« disse hellige tilskyndelser (1 Nephi 17:45). I kan spørge jer selv: »Hvordan kan jeg vide, at det er Helligånden, der underviser mig, og ikke mine følelser eller omgivelser?« Tænk på et tidspunkt, hvor I ved, at I har følt Herrens Ånd. Måske var det under et vidnesbyrdmøde på en lejr, eller mens I var sammen med jeres familie, eller mens I læste i skrifterne eller bad. Måske føler I i løbet af dette møde, mens I lytter til musikken eller hører vores profet tale, denne varme i jeres hjerte. Det er Helligånden, som vidner for jer. Husk, husk, hvordan Ånden føles. Brug denne oplevelse til at hjælpe jer med at genkende Ånden igen og igen. Helligånden underviser jer på forskellige måder på forskellige tidspunkter. Nephi måtte lære dette. Lær, hvordan Herren kommunikerer med jer. Amanda har skrevet: »En dag sad jeg til seminar og lyttede til den tale om frelsesplanen, som jeg havde hørt en million gange før, men pludselig faldt det på plads. Jeg kunne ligesom se det hele for mig, og hvordan det passede sammen. Jeg kunne virkelig føle Helligånden hos mig og vidste, at alt i evangeliet var sandt« (brev). Nogle gange er tilskyndelserne blot en følelse af uro. En ung pige har skrevet: »Jeg fik en underlig fornemmelse i maven, og et eller andet sagde mig, at jeg skulle sige ðnejÐ og gå min vej.« Carolani havde det særlig svært. Hun har skrevet: »I tankerne spurgte jeg: ðHvad vil min himmelske Fader have, at jeg skal gøre?Ð Jeg fik en indskydelse til at læse min patriarkalske velsignelse, så det gjorde jeg. Jeg græd af glæde, for jeg vidste, at jeg var elsket, og at jeg var noget værd« (brev). Unge piger, I er elskede og I er alt værd, endog jeres Frelsers liv. Jeg så engang et bevis på denne kærlighed i en lille gren i British Columbia i Canada. Vi mødtes i et lille hus til grenskonference og i kælderen til Unge Pigers møde. Plakaten med temaet hang på væggen. På en dækkeserviet på et lille bord med fire stole omkring stod der nogle blomster. Unge Pigers præsidentinde fra grenen, Unge Pigers præsidentinde fra staven, en leder fra Unge Pigers bestyrelse og en ung pige ved navn Hawley var til stede. Helligåndens kraft var også til stede. I det øjeblik gjorde jeg mig denne erfaring – at Herren var lige så bekymret for én dyrebar ung pige, som han er for de tusinder af jer, der er til stede her. Vor himmelske Faders højeste prioritet er hans børn. Hvis noget er vigtigt for jer, så er det vigtigt for ham. Enhver bekymring, I har, er hans bekymring. Uanset hvad I har et spørgsmål om, så kender Herren svaret. Uanset hvilken sorg I føler, så ved han, hvordan I har det, og vil lindre smerten. Han ved, hvordan det er at føle sig helt alene. Han vil trøste jer. Hvis vor himmelske Fader kendte mig, dengang jeg voksede op i en by, der var så lille, at den sjældent kom med på noget kort, så kender han også jer. Hvis han kender én ung pige i en fjerntliggende gren i British Columbia, så kender han jer – uanset hvor I er. Jeg har selv lært denne sandhed og bærer dette vidnesbyrd for jer i Jesu Kristi navn. Amen.