En Trøster, en Vejleder og et Vidne Margaret D. Nadauld Unge Pigers præsidentinde »Ved Helligåndens gave og kraft kan I blive vejledt på jeres rejse gennem livet.« Kan I huske den sang, der begynder med ordene: »Jeg tænker, når jeg læser de gamle ord om Jesus, som stille gik om og kaldte de små børn til sig i sin hjord; oh, blot også til mig her han kom«? (»Jeg tænker, når jeg læser de gamle ord«, Børnenes sangbog, s. 35). Prøv at forestille jer, hvordan det ville være, hvis Jesus lagde hænderne på hovedet af jer og velsignede jer, sådan som skrifterne siger, at han gjorde, da han var på jorden. Tænk, hvis vi virkelig kunne være i Frelserens nærhed. Forestil jer, at I kunne blive elsket og helbredt og velsignet og vejledt af ham, sådan som de blev dengang. Da han var på jorden elskede medlemmerne af hans kirke ham, de forlod sig på ham og de fulgte ham. I kan sikkert forestille jer, hvor bedrøvede de var ved udsigten til, at han skulle forlade dem, men han gav dem dette løfte: »Jeg vil bede Faderen, og han vil give jer en anden talsmand, som skal være hos jer til evig tid . . . Talsmanden, Helligånden« (Joh 14:16, 26). Derpå gav han dem den uvurderlige gave at have Talsmanden som deres ledsager, når han havde forladt dem. Herren elsker også jer, ligesom de fordums disciple. Han elsker jer højere, end I nogen sinde finder ud af. Han ønsker, at I skal have succes på jeres livs mission! I behøver ikke at stå over for dette livs oplevelser alene, ej heller er I blevet sendt herned for at få fiasko. Af denne årsag fik I en hellig gave, da I blev døbt og bekræftet, da I fik håndspålæggelse, og der blev sagt: »Modtag Helligånden«. Det er næsten, som om jeres Fader i himlen gav jer en gave for at fejre jeres officielle indtræden ind i hans rige på jorden. Helligånden kan være hos jer altid og vejlede jer tilbage til ham, men for at I kan nyde fordelene ved denne hellige gave, må I tage oprigtigt imod den – og så må I bruge den i jeres liv. Hvor trist ville det ikke være at få så dyrebar en gave og derefter lægge den væk og aldrig bruge den. Jeg vil gerne tale til jer om blot tre at de ting, Helligånden kan gøre. Han kan trøste, vejlede og vidne. Lad os først fokusere på Helligåndens trøstende kraft. Da jeg var blot en lille pige, blev jeg alvorlig syg. For hver dag der gik, blev sygdommen værre og værre. Der var ikke noget af det, lægen anbefalede, der hjalp. På den tid rasede den frygtede sygdom børnelammelse næsten som en epidemi i landet. Den berøvede mange mennesker livet, og de, som ikke døde, sad ofte tilbage som krøblinge. Børnelammelse var det, som alle frygtede allermest på den tid. En nat blev min sygdom livstruende, og min far og min bedstefar salvede mig med indviet olie, og ved det hellige Melkisedekske Præstedømmes magt, som de besad på værdig vis, bønfaldt de Gud om helbredelse, hjælp, vejledning og trøst. Og så kørte mine forældre mig til en læge i en anden by, som straks sendte os til Salt Lake City – to en halv time derfra – med en formaning om at skynde os. Jeg hørte tilfældigt lægen hviske, at han var sikker på, at det var børnelammelse. Da vi endelig kom til hospitalet i Salt Lake City, ventede personalet på os. De snuppede mig ud af mine forældres favn og fór af sted med mig. Uden et »farvel« eller nogen forklaring blev vi adskilt. Jeg var helt alene, og jeg troede, at jeg skulle dø. Efter de smertefulde undersøgelser, heriblandt et rygmarvsprøve, kørte de mig hen på en »isolationsstue«, hvor jeg lå helt alene med det håb, at jeg ikke kom til at smitte andre, for jeg havde virkelig børnelammelse. Jeg husker, hvor frygtelig bange jeg var. Det var mørkt, og jeg var så syg og så alene. Men mine forældre havde lært mig at bede. Jeg knælede ned siden af sengehesten på barnesengen og bad vor himmelske Fader velsigne mig. Jeg husker, at jeg græd. Vor himmelske Fader hørte min bøn, selv om jeg kun var et barn. Det gjorde han virkelig. Vor himmelske Fader sendte sin trøstende kraft, som omsluttede mig i stille kærlighed. Jeg følte Helligåndens kraft, og jeg var ikke alene. Lad mig fortælle jer en anden beretning. Jeg kender til en vidunderlig ung pige, som har brug for trøst på grund af en hjertesorg i hendes liv. Hun er bekymret over sin familiesituation og spliden mellem forældrene. Det er trist og meget bekymrende for hende og hendes brødre og søstre. Hun er den ældste og spekulerer på, hvad hun kan gøre ved dette alvorlige problem i sin familie. Måske befinder I jer i en lignende situation. Selv om der ikke er nogen løsning, der er let, og der ikke er nogen formel, der virker for alle med en hjertesorg eller et problem, så er der En, der bekymrer sig meget for jeres situation og han ved, hvad I skal gøre. Det er vor Fader i Himlen. Han bekymrer sig så meget for jer, at han ville ønske, at han kunne være hos jer og tale med jer ansigt til ansigt. Han kender følelserne i denne piges hjerte, og han kender også følelserne i jeres hjerte. Fredens gave, som Helligånden bringer, er blevet givet jer for at velsigne jer. Jesus har sagt: »Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer; jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!« (Joh 14:27). Unge piger, bed om trøst, så vil I få denne gave. Mit andet punkt er, at Helligånden har kraft til at vejlede. En 15-årig pige følte, at hun måtte finde nogle nye venner. Har I nogen sinde følt sådan? Hun skriver: »Jeg ved ikke, om I nogen sinde har måttet skifte jeres venner ud, men det er ærlig talt det sværeste, jeg nogen sinde har måttet gøre.« Hun besluttede at lægge sine problemer i Herrens hænder, og hun spurgte også sine forældre til råds. Hun siger, at efter flere måneder, »ønskede hun kun at give op.« En eftermiddag sludrede hun med sin seminarlærer, og hun betroede ham sit problem. Så sagde han: »Jeg ved ikke rigtig, hvorfor jeg spørger dig, men kender du disse piger?« Denne pige svarede med et ja. Så sagde han: »Har du nogen sinde tænkt over at gøre dig til venner med dem?« »Jeg fortalte ham, at jeg umuligt kunne komme til at gå godt i spænd med dem. Så spurgte han mig, om han måtte tale med en af pigerne. Jeg besluttede mig for, at jeg ville lade ham gøre det, hvis kan lovede ikke at sætte mig i forlegenhed. Nå, men næste dag fik jeg en telefonopringning fra en af pigerne. I skal lige vide, at denne pige var medlem af elevrådet, og jeg hader at bruge dette udtryk, men hun var ðyderst populærÐ. Hun spurgte mig, om jeg havde lyst til at tage til basketball-kampen samme aften. Den aften var en af de sjoveste, mest fredfyldte aftener i mit liv. Næste dag på skolen præsenterede hun mig for to andre piger. Vi blev alle straks venner. Denne begivenhed ændrede mig.« Hun slutter af med at sige: »Jeg ved ikke med jer, men jeg vil meget hellere have Herren, som kender udfaldet af alt, til at lede mit liv, end at have mig, som kun ser forholdene, som de er på det pågældende tidspunkt, til det. Han er lige ved siden af os, vandrer med os gennem livet, selv når vi føler os så alene« (brev, opbevaret på Unge Pigers kontor). Herren lover os, at »som følge af ydmyghed og sagtmodighed kommer den Helligånds besøg, og denne Trøster fylder dem med håb og fuldkommen kærlighed, hvilken kærlighed er bestandig ved flid i bønnen« (Moroni 8:26). Jeres himmelske Fader vil hjælpe jer med at finde den rette sti at tage, når I søger hans vejledning. Husk dog, at når I har bedt, må I rejse jer fra jeres knæ og begynde at gøre noget aktivt – gå i den rigtige retning! Han vil sende nogle mennesker undervejs, som vil hjælpe jer, men I må også gøre jeres del. Ved Helligåndens gave og kraft kan I blive vejledt på jeres rejse gennem livet. Punkt nummer tre: Helligånden er også et vidne. Helligånden kan hjælpe jer til inderst inde virkelig at forstå den vigtigste sandhed, der nogen siden har været kendt, at Jesus Kristus er verdens Frelser, og at enhver af os, som nogen sinde har levet, takket være ham skal leve igen en dag. Og takket være ham kan vi omvende os fra det, vi gør forkert, og komme ind på den sti, der fører os tilbage til vor himmelske Fader. Det er, hvad forsoningen er. Helligånden vil vidne for os i vores hjerte om denne sandhed, når vi stræber efter at kende den, og han vidner for andre, når vi bærer vores vidnesbyrd om disse sandheder for dem. Ældste Jeffrey R. Holland siger, at når vi bærer vores vidnesbyrd for andre, »hører de ikke blot vores vidnesbyrd om Kristus, men de hører også genlyden af andre, tidligere vidnesbyrd, heriblandt deres eget vidnesbyrd om ham,« for de var blandt de tapre, som valgte Kristus og valgte at følge ham frem for Satan i det førjordiske liv. Ældste Holland har sagt: »Når de hører andre bære vidnesbyrd om Kristi mission, har det en velkendt klang – det genlyder af den sandhed, som de allerede selv kender.« Når I bærer vidnesbyrd om Kristi mission, »nedbeder I endvidere Gud Faderens og Helligåndens kraft« (se »Missionary Work and the Atonement,« Ensign, mar. 2001, s. 11-12). I Moroni, kapitel 10, vers 5, bliver vi lovet, at »gennem den Helligånds kraft kan I kende sandheden i alle ting.« Mine kære unge søstre, arbejd på at få et vidnesbyrd om Kristi mission. I får det gennem Helligåndens kraft. Fortæl dernæst andre om jeres vidnesbyrd, og bær det ofte. Helligånden er en Trøster, en Vejleder og et Vidne. Hvilket vidunderligt og helligt medlem af Guddommen. Og I har ret til hans indflydelse og inspiration! Hvor velsignede og elskede er I ikke! Og, fordi I har fået så meget, må I også give. Så i aften kunne vi med dette i tankerne tænke os at komme med en meget særlig anmodning til jer. Det er faktisk en opfordring, og vi håber, at I vil tage imod den, og vi håber, at I vil handle ud fra den. Er I klar? Dette er opfordringen: Vil I udrække en hjælpende hånd og gøre én anden ung pige fuldt aktiv i Kirken i det kommende år? I kender sikkert hver især til en pige, som er mindre aktiv, en nyomvendt eller en, som ikke er medlem. Vi beder jer om engagere jer og fortælle en anden ung pige om Jesu Kristi evangelium, så hun også kan nyde himlens skønne velsignelser, som vi har talt om i aften. Tænk på, hvor mange der ville blive velsignet, hvor mange unge piger der kunne blive trøstet og vejledt og få et stærkere vidnesbyrd. I år er der over en halv million unge piger i Kirken. Tænk blot, hvis hver enkelt af jer vil tage imod denne opfordring til at gøre en indsats og bringe bare én ind, så er der næste år dobbelt så mange aktive unge piger! Lad Helligånden vejlede jer i jeres bestræbelser. Jeres forældre og jeres ledere vil også hjælpe jer med at finde ud af, hvad I skal gøre, og hvordan I skal gøre det. Vi venter spændt på at høre om jeres oplevelser og jeres succeser. I min tale til jer har jeg ikke anvendt en historie til at illustrere det tredje punkt i denne tale, hvilket er at vidne, for den historie skal I skrive, når I tager imod vores opfordring. Jeg håber, at I begynder denne beretning i aften. Jeg begyndte med en sang, der mindede os om dengang, Frelseren levede på jorden blandt menneskene. Jeg slutter nu af med ordene fra en salme, der minder os om, at selv om vi ikke længere kan se ham, så lever vores Forløser, Herren Jesus Kristus, stadig og velsigner os med sin kærlighed: »Han lever! Pris hans kære navn; o, Jesus, kom os tag i favn! Han lever! Vor Forløser stor, ej tolkes kan vor fryd på jord« (»Han lever, vor Forløser stor«, Salmer og sange, nr. 70). Jeg bærer vidnesbyrd om, at han gør dette ved Helligåndens gave og kraft. Jeg beder om, at vi må tage imod og bruge denne hellige gave fra Gud. I vor elskede Frelsers, Jesu Kristi, hellige navn. Amen.