ÆLDSTE SHIRLEY D. CHRISTENSEN
De Halvfjerds
Profeter og apostle står forrest i dette værk i dag, mens
det går frem over hele verden.
Når jeg kigger udover denne store forsamling, ser jeg ikke blot jer,
som er til stede i Konferencecentret, men også jer som deltager i denne
konference i kirkebygninger og hjem over hele verden. Uanset om I er her
eller langt borte, så har I afgørende betydning for Herrens
værk og oprettelsen af Kirken, hvor I bor.
Vi er forenet i vor kærlighed til Gud, vor evige Fader. Vi ærer
hans navn og hans enbårne Søns navn, han, som er verdens Frelser,
ja, Jesus Kristus. Ved denne konference vil der gennem Helligåndens
kraft blive givet os følelser, som vil øge vores tro på Faderen
og Sønnen og vores kærlighed til principperne i det gengivne
evangelium. Disse følelser vil til gengæld drage os nærmere
til Faderen og Sønnen, når vi føler deres nærhed
i vores liv og ønsker af hele vores hjerte at kende deres vilje og
blive som dem.
Mit budskab og vidnesbyrd til jer er, at profeter og apostle står
forrest i dette værk i dag, mens det går frem over hele verden.
De er blevet kaldet af Gud ved åbenbaring. De er i sandhed profeter,
seere og åbenbarere. Herren elsker dem, og som medlemmer af Kirken ærer
vi dem og ser hen til dem som den levende Guds tjenere. Kaldet fra profeterne
er lige så tydeligt i dag, som det nogen sinde har været i fortiden,
og vidnesbyrdet fra profeterne vil fortsætte til selve det øjeblik,
hvor Herren Jesus Kristus vil vende tilbage for at herske i herlighed.
Vi lever i vidunderlige, men farlige tider. Overalt på jorden virker
det som nationernes og den samlede verdens struktur er ved at gå i
forfald. Vi ser uenighed og fjendskab mellem ledere og nationer og konflikter
mellem samfund og strid i familierne. Løsningen til verdens problemer
ligger i forståelsen af Herren Jesu Kristi lærepunkter og lærdomme
og i alle menneskers anvendelse af disse principper. Guddommelige lærepunkter
og lærdomme er blevet forkyndt med klarhed af profeterne, både
fordum og nu, når de er blevet påvirket af Helligånden.
Når vi hører disse sandheder, bliver de videregivet til vores
hjerte og sind af denne samme Ånd.
Når vi overvejer profeternes roller er det afgørende at forstå,
at for det første er profeter kaldet af Gud, og han vidner til verden
om deres kaldelse. Den gamle Abrahams Bog beskriver en begivenhed, som indtraf
i forudtilværelsen, da Guds så ud over de ånder, som han
havde skabt: »Og Gud så disse sjæle, at de var gode, og
han stod midt blandt dem, og han sagde: Disse vil jeg gøre til mine
herskere, for han stod blandt dem, som var ånder, og han så,
at de var gode; og han sagde til mig; Abraham, du er en af dem; du blev udvalgt,
før du blev født« (Abraham 3:23).
Skrifterne fortæller om profeten Samuel i Det Gamle Testamente, at »Samuel
voksede op, og Herren var med ham og lod ikke et eneste af sine ord falde
til jorden. Og hele Israel fra Dan til Be'ersheba forstod, at det var betroet
Samuel at være profet for Herren« (1 Sam 3:19-20).
Mormons Bog citerer Frelseren i det fordums Amerika, da han fremhævede
værdien af Esajas' profetier i Det Gamle Testamente:
»Og se, nu siger jeg jer, at I burde undersøge disse ting.
Ja, jeg giver jer en befaling, at I skal undersøge dem flittigt; thi
Esajas' ord er storladne.
Thi han talte visselig om alle ting, der angår mit folk, som er af
Israels hus ...
Og alt, hvad han talte, har været eller skal blive i overensstemmelse
med de ord, han talte ...
... Ransag profeterne, thi der er mange, som vidner om disse ting« (3
Nephi 23:1-3, 5).
For det andet er det profeternes rolle at undervise om Kristus og vidne
om hans guddommelighed og hans mission. Adam, som var den første profet
sammen med sin hustru
Eva, hørte Herrens røst og indledte mønstret for de
uddelinger, som fulgte efter. Om denne afgørende begivenhed er det
nedskrevet, at Adam »velsignede ... Gud og blev fyldt af ånden
og begyndte at profetere om alle jordens slægter og sagde: Velsignet
være Guds navn, thi på grund af min overtrædelse er mine øjne
blevet åbnet, og i dette liv skal jeg have glæde, og atter i
kødet skal jeg se Gud.
Og Eva, hans hustru, hørte alt dette og blev glad og sagde: Var det
ikke for vor overtrædelse, ville vi aldrig have fået afkom og
ville aldrig have kendt godt og ondt og glæden over vor forløsning
og det evige liv, som Gud giver alle de lydige.
Og Adam og Eva velsignede Guds navn, og de kundgjorde alt for deres sønner
og døtre« (Moses 5:10-12).
Helaman, en fordums amerikansk profet underviste sine sønner Nephi
og Lehi: »Og nu, mine sønner, ihukom, ihukom, at det er på vor
Forløsers klippe, på Kristus, Guds Søn, I må bygge
jeres grundvold, så at når djævelen sender sine mægtige
vinde, ja, sine pile i hvirvelvinden, ja, når al hans hagl og frygtelige
uvejr skal ramme jer, at det da ingen magt skal få over jer til at
drage jer ned i elendighedens og den evige pines afgrund på grund af
klippen, som I er bygget på, hvilken er en sikker grundvold, en grundvold,
som menneskene ikke kan falde på, dersom de bygger derpå« (Helaman
5:12).
Det måske mest magtfulde vidnesbyrd om Frelseren i denne uddeling
blev givet i 1832 af profeten Joseph Smith og Sidney Rigdon:
»Og nu, efter de mange vidnesbyrd, som er blevet givet om ham, er
dette det sidste vidnesbyrd, som vi giver om ham: at han lever!
Thi vi så ham ved Guds højre hånd, og vi hørte
røsten, som vidnede, at han er Faderens Enbårne, at ved ham,
gennem ham og af ham, eksisterer og skabtes verdenerne« (L&P 76:22-24).
De tredje karaktertræk for profeterne er, at deres lærdomme
er nedskrevet og at jordens indbyggere bliver belært herom af efterfølgende
profeter og lærere. Herren sagde til Moses i Det Gamle Testamente: »Kom
op til mig på bjerget og bliv der, så vil jeg give dig stentavlerne
med den lov og befaling, som jeg har skrevet ned for at belære dem
(2 Mos 24:12).
Herrens levende profeter har i dag givet et lige så stærkt vidnesbyrd
i 1995, da de vidnede for verden om ægteskabets og familiens hellige
natur:
Vi, Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Råd
i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, erklærer højtideligt,
at ægteskab mellem mand og kvinde er indstiftet af Gud, og at familien
er af afgørende betydning i Skaberens plan for hans børns evige
skæbne ...
Vi erklærer, at den måde, hvorved det jordiske liv skabes, er
guddommeligt bestemt. Vi bekræfter livets hellighed og dets vigtighed
i Guds evige plan ...
Vi opfordrer ansvarlige borgere og offentlige ansatte overalt til at fremme
de skridt, der har til hensigt at bevare og styrke familien som samfundets
grundlæggende bestanddel«
(»Familien: En proklamation til verden«, Stjernen, okt.
1998, s. 24).
Senere gav de også deres personlige vidnesbyrd som Herrens apostle
om Jesu Kristi mission:
»Vi bærer højtideligt vidnesbyrd om, at hans liv, der
spiller en central rolle i menneskets historie, hverken begyndte i Betlehem
eller endte på Golgata. Han var Faderens Førstefødte,
den Enbårne Søn i kødet, verdens Forløser ...
Vi vidner, at Han en dag vil vende tilbage til jorden ... Han skal herske
som Kongernes Konge og regere som Herrernes Herre, og hvert knæ skal
bøje sig og hver tunge skal tilbede ham. Enhver af os skal fremstilles
for Gud for at blive dømt efter vore gerninger og vores hjertes ønsker« (»Den
levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd«, Liahona, april 2000,
s. 2-3).
Kernen i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges lærdomme er at
videregive til hver eneste oprigtige menneskes ånd, som vil spørge
Gud i tro, et personligt vidnesbyrd om vor Herre og Frelser og profeternes
rolle fra tidernes morgen og lige til denne stund. Jeg vidner om, at profeterne
har efterfulgt hinanden fra Joseph Smith, som var denne uddelings første
profet, til Gordon B. Hinckley, som er Herrens profet i dag. Om dette bærer
jeg mit vidne og mit vidnesbyrd. I Jesu Kristi navn. Amen.
Previous
