Han lever Ældste Richard G. Scott De Tolv Apostles Kvorum Han [Jesus Kristus] har givet sit liv, så at vi endda i vores svaghed kan overvinde vore fejl gennem omvendelse og lydighed mod hans evangelium. Vores hjerte er blevet rørt, vores drømme er blevet vækket, og vores beslutsomhed er blevet styrket til at kunne leve et bedre liv som resultat af denne konferences budskaber. Mange er lige som jeg blevet motiveret til at beslutte sig til at forbedre sig, så vore handlinger vil stemme mere overens med vore mål og drømme. I er måske blevet tilskyndet til at fralægge jer en svækkende side af jeres nuværende tilværelse eller til at bringe en uheldig vane i orden, som er begyndt at slå rod for senere at give bitter frugt. Der er sandsynligvis nogen, som har besluttet sig for at omvende sig fra alvorlige fejltrin og vende tilbage til retskaffenhedens fornyende vande. Disse påvirkninger til at forbedre sig kommer fra Frelseren gennem Helligånden. Jeg vil gerne tale om ham. Da tankerne om Frelseren fremkalder dybe følelser, vil jeg citere hans egne ord og andre profeters vidnesbyrd. For at vi skal blive ledt til at træffe de rigtige valg, sagde han: »Jeg vil tale til dig i din sjæl og i dit hjerte gennem den Helligånd, der skal komme over dig, og som skal bo i dit hjerte.«1 »Og Ånden skal gives jer ved troens bøn;«2 » . . . sandelig siger jeg dig: Forlad dig på den Ånd, der leder dig til det gode, ja, som får dig til at handle retskaffent, at vandre ydmygt og dømme retfærdigt; thi det er min Ånd. . . . Jeg vil give dig af min Ånd, som kan oplyse din forstand og opfylde din sjæl med glæde. . . . da . . . skal du lære at kende alt, hvad du begærer af mig angående det, der hører til retfærdigheden, idet du tror på mig, at du skal modtage det.«3 »Bed altid, så skal jeg udgyde min Ånd over dig, og stor skal din velsignelse blive.«4 Sammen med Helligåndens gave kommer evnen til at udvikle en yderst følsom evne til at træffe de rette valg. Plej denne gave. Dette gøres, som Herren sagde, ved konsekvent, retskaffen efterlevelse. Når I udvikler denne evne til at mærke vejledningen fra denne ufejlbarlige påvirkning, vil I undgå skuffelse, modløshed og endda tragedie. Herren har givet jer en strøm af guddommelig påvirkning i jeres liv, som vil lede jer i overensstemmelse med den plan, han har for jer, og som han ønsker, at I skal udføre her på jorden. Søg gennem Ånden at finde frem dertil og følg nøje den vejledning, som Herren giver i jeres liv. Bring jer i overensstemmelse hermed. Vælg med glæde at udøve jeres handlefrihed til at følge den. Lad jer ikke overvinde ved at koncentrere jer udelukkende om dagen i dag, dens udfordringer, problemer og muligheder. Sådanne distraktioner må ikke fuldstændig fange jeres opmærksomhed, så de fylder hele jeres liv. Hvor ville jeg ønske, at I dybt inde i jeres sjæl vil forstå, at jeres liv her er en del af en meget større plan, som Herren har med jer. I har gennemlevet en del af den i den førjordiske tilværelse. I var tapre dér, og kom hertil, fordi I ønskede at udvikle jer og opnå større glæde. Det, som I nu beslutter jer for, vil påvirke, hvor godt I vil opfylde den guddommelige og individuelle plan, som han har med jer. Jeg forstår ikke fuldt ud, hvordan det kan lade sig gøre, men denne guddommelige strøm af vejledning fratager jer ikke jeres handlefrihed. I kan træffe de beslutninger, som I vælger at træffe. Er valgene forkerte, er der en sti, der fører tilbage ­ omvendelse. Når betingelserne herfor er fuldt ud opfyldt, giver Frelserens forsoning udfrielse fra retfærdighedens krav for de fejl, man har begået. Han sagde: »Jeg, Herren, kan ikke se på synd med den ringeste eftergivenhed. Dog skal den, der omvender sig og holder Herrens befalinger, tilgives.«5 Det er såre enkelt og så enestående smukt. Når I fortsat lever retskaffent, vil I altid vide, hvad I skal gøre. For at vide dette kan det nogle gange kræve en betydelig indsats og tillid fra jeres side. Alligevel vil I se, hvad I skal gøre, når I lever op til betingelserne for en sådan guddommelig vejledning i jeres liv: Lydighed mod Herrens befalinger, tillid til hans plan og undgåelse af alt, der strider imod den. Jo mere omhyggeligt I tilpasser jeres liv efter Herrens lære, desto større evne vil I have til at gøre det, som Ånden inspirerer jer til at gøre.6 Jeg vil foreslå jer at lære skriftsteder udenad som rører jeres hjerte og fylder jeres sjæl med forståelse. Når skriftsteder anvendes, således som Herren har sørget for, at de blev nedskrevet, har de en væsentlig kraft, som ikke kan viderebringes, hvis de omskrives. Når jeg nogle gange har et stort behov i mit liv, gennemgår jeg i mine tanker skriftsteder, som har givet mig styrke. Der kommer stor lindring, vejledning og kraft fra skrifterne, især Herrens ord. Disse tre eksempler vil vise det: »Lad derfor jeres hjerte være trøstet . . . alt kød er i mine hænder. Vær stille og vid, at jeg er Gud.«7 »Guds værk, planer og hensigter kan ikke forpurres, ej heller kan de tilintetgøres. Thi Gud vandrer ikke på krogede stier, ej heller vender han sig til højre eller venstre, afviger heller ikke fra det, han har sagt; derfor er hans stier rette, og hans kurs er et og samme evige kredsløb. Kom i hu, kom i hu, at det ikke er Guds værk, der forstyrres, men menneskenes gerning.«8 David glædede sig: »Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød, han lader mig ligge i grønne enge, han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny, han leder mig ad rette stier for sit navns skyld. Selv om jeg går i mørkets dal, frygter jeg intet ondt, for du er hos mig, din stok og din stav er min trøst. Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender. Du salver mit hoved med olie, mit bæger er fyldt til overflod. Godhed og troskab følger mig, så længe jeg lever, og jeg skal bo i Herrens hus alle mine dage.«9 I kan måske nogle gange få lyst til at beklage jer til Herren over en udfordring i jeres tilværelse, som I ikke selv er skyld i. Jakob belærte: »Søg derfor ikke at give Herren råd, brødre, men derimod at modtage råd af hans hånd. Thi se, I ved selv, at han giver råd i visdom og i retfærdighed og i stor barmhjertighed ved alle sine gerninger.«10 Gud ved, hvad der er bedst for os. Selv om vi måske ikke forstår, hvorfor vi nu skal gennemgå visse ting, vil vi til hans tid vide det og være taknemmelige. Han har lovet at hjælpe os med vore byrder: »Og jeg vil . . . lette byrderne, der er lagt på jeres skuldre, så at I ikke kan mærke dem . . . for at I kan stå som vidner for mig herefter og vide med vished, at jeg Gud Herren kommer til mit folk i nødens stund.«11 Vi bliver rådet: »Kast din byrde på Herren, så vil han sørge for dig.«12 Jeg er blevet hjulpet meget, når jeg har lagt en sag, som har plaget mig, for hans fødder. Når jeg har taget byrden op igen, har den været lettere og nemmere at håndtere. Alle lærdomme i skrifterne kan gavne os, selv om de oprindeligt er givet til en bestemt person, for Gud har gentagne gange sagt: »Hvad jeg siger til en, siger jeg til alle.«13 Emma Smith fik at vide: »Vedbliv i sagtmodighedens ånd og vogt dig for hovmod . . . Hold stedse mine bud, så skal du få en retfærdigheds krone.«14 Herren tilføjer da: »Dette er min røst til alle.«15 Denne lære bekræftes af Nephi, som skrev: »Jeg anvendte al hellig skrift på os, så at den kunne blive os til gavn og lærdom.«16 I denne ånd har Frelseren sagt: »Men I skal spørge Gud i alle ting, han, som giver gerne; og det, som Ånden vidner for jer, netop det vil jeg, at I skal gøre i hjertets hellighed, og vandre retskaffent for mig og tænke over jeres frelses mål og gøre alle ting med bøn og taksigelse«.17 »Vend alle jeres tanker mod mig. Tvivl ikke, frygt ikke. Betragt sårene i min side og naglegabene i mine hænder og fødder; vær tro; hold mine bud, og I skal arve himmeriges rige.«18 Joseph Smith fik hjælp til at klare opgaver, som helt overgik hans personlige evner. Til tider skete dette ved direkte vejledning og mellemkomst. Alligevel var det ofte Åndens stille tilskyndelse og den dermed følgende støtte, som kom på grund af hans lydighed, hans tro på Mesteren, og hans faste beslutning om at følge hans vilje. Hvorfor havde han så stor succes? En del af svaret findes i hans egen udtalelse: »Jeg har gjort det til en regel at gøre det, når Herren befaler det.«19 Jeg vidner om, at Herren i jeres egne personlige aktiviteter og ansvar vil give den samme hjælp. Når I har brug for det og har gjort jer fortjent til det, kan I nyde godt af guddommelig inspiration for at vide, hvad I skal gøre, og, når det er nødvendigt, få kraft eller evne til at gøre det.20 Joseph Smith lærte, hvordan man fuldkommengør evnen til at følge Herrens vejledning gennem udøvelse af selvdisciplin. Han lod ikke sine egne ønsker, sin egen bekvemmelighed eller menneskers overbevisning være en hindring for den eftergivenhed, idet han udviklede sig og blev oplært af Herren i, hvordan han skulle udføre de opgaver, som han fik. Lad os følge hans eksempel. Berig jeres liv med skønheden omkring jer. Den findes i overflod; det strålende daggry, som byder en frisk, ny dag velkommen ­ de mange grene af en blågran som smykkes med gyldne blade fra et aspetræ i nærheden ­ skinnende krusninger på en bjergsø, som forvandles af den strålende sol ­ stilheden i en skovkløft badet i måneskin ­ et legende barns glæde og ømheden i dets moders øjne. »Glæd jer altid og vær taknemmelige i alt.«21 »Den, der modtager alt med taknemmelighed, skal blive herliggjort, og de jordiske ting skal tilfalde ham hundrede fold, ja, mere.«22 Udtryk jeres taknemmelighed for hver en velsignelse, for »i intet fortørner mennesket Gud mere, og mod ingen er hans vrede blusset op i større grad end mod dem, der ikke anerkender hans hånd i alle ting, og som ikke adlyder hans befalinger.«23 Om få øjeblikke vil præsident Hinckley holde denne konferences sidste tale. Jeg elsker ham. Herren har på grund af hans ydmyghed og utrættelige indsats øget hans usædvanlige, naturlige evner til at velsigne millioner af menneskers liv i verden. Lad os følge hans inspirerede vejledning. Han har båret vidnesbyrd om, at han ikke er denne Kirkes overhoved. Overhovedet er vor Herre og Mester, Forløseren Jesus Kristus. Han leder den. Han har givet sit liv, så at vi endda i vores svaghed kan overvinde vore fejl gennem omvendelse og lydighed mod hans evangelium. Hvor er vi et begunstiget folk at have dette lys, denne kundskab, disse muligheder for glæde på jorden og gennem evighederne. Måtte vi forpligte os til at fortælle vore venner og naboer om kundskaben om dette storslåede værk, personligt og gennem missionærer, så de kan slutte sig til dette Guds rige på jorden og opnå de fuldendte, evige velsignelser, der er tilgængelige for dem. Min kære ven, hvis du har brug for at omvende dig, så gør det ­ nu. Hvis du er kommet på afveje og er viklet ind i verdens spind, så kom tilbage. Vi elsker dig. Vi har behov for dig. Vi vil hjælpe dig. Må jeg afsluttende have lov til at citere fra Almas vidnesbyrd, som om det var mit eget, for jeg har den samme overbevisning: »Jeg taler af hele min sjæls kraft . . . Thi jeg er kaldet til at tale på denne måde i overensstemmelse med Guds hellige orden, som er i Kristus Jesus; ja, det er mig befalet at stå og vidne . . . at jeg ved, at de ting, jeg har talt om, er sandfærdige . . . Jeg siger jer, de er kundgjort for mig ved Guds hellige ånd. Jeg har fastet og bedt . . . så jeg selv kunne vide disse ting. Og nu ved jeg for mig selv, at de er sandfærdige, thi Gud Herren har åbenbaret dem til mig ved sin Helligånd.«24 Som en af hans apostle, der har myndighed til at vidne om ham, bærer jeg ydmygt vidnesbyrd om, at jeg ved, at Frelseren lever, at han er en opstanden, herliggjort person i besiddelse af fuldkommen kærlighed. Jeg bærer vidnesbyrd om, at han gav sit liv, så at vi kan leve sammen med ham for evigt. Han er vores håb, vores Formidler og vor Forløser. Jeg ved, at han lever. Jeg ved, at han elsker jer, og at han vil hjælpe jer til at opnå glæde og lykke, når I lever værdigt til hans hjælp. I Jesu Kristi navn. Amen. NOTER: 1. L&P 8:2; se også vers 3. 2. L&P 42:14. 3. L&P 11:12­14. 4. L&P 19:38. 5. L&P 1:31­32. 6. L&P 43:15­16. 7. L&P 101:16. 8. L&P 3:1­3. 9. Sl 23. 10. Jakobs Bog 4:10. 11. Mosiah 24:14. 12. Sl 55:22. 13. Se L&P 61:18, 82:5; 92:1, 93:49. 14. L&P 25:14­15. 15. L&P 25:16. 16. 1 Nephi 19:23. 17. L&P 46:7. 18. L&P 6:36­37. 19. History of the Church, 2:170. 20. Se L&P 42:15­16. 21. L&P 98:1; se 1 Thess 5:16. 22. L&P 78:19. 23. L&P 59:21. 24. Alma 5:43­46.