Præsident Gordon B. Hinckley
Herrens Ånd har været til stede i dette Tabernakel. Det er helligt for os. Vi håber, vi forventer, vi beder til, at det nye Konferencecenter på samme vis vil udstråle den samme ånd.
Mine brødre og søstre, når vi nu afslutter denne storslåede konference, er det meget bevægende. Hvis de nuværende planer holder, er det sidste gang, vi mødes i Tabernaklet til generalkonference. Med ganske få undtagelser, måske 56 gange, har vore konferencer været afholdt her i 132 år.
Dette Tabernakel blev udtænkt i 1863 og blev første gang benyttet til oktoberkonferencen i 1867. Der var ingen balkon i bygningen dengang. Den blev tilføjet til aprilkonferencen i 1870.
Hvor har det været en bemærkelsesværdig og vidunderlig bygning. Men den er blevet for lille til at dække vores behov. Da den blev bygget, var det en kolossal opgave, bygget til at huse alle, der ønskede at overvære konferencen. Bygningen erstattede det gamle tabernakel, som blev bygget syd herfor og havde plads til omkring 2.500.
Vi hylder præsident Brigham Young for hans dristighed ved at kaste sig ud i opførelsen af denne enestående og usædvanlige bygning på et tidspunkt, hvor dette sted stadig lå i et nybyggerområde. Principperne bag konstruktionen var originale. Bygmestrene havde ikke set noget tilsvarende.
Disse store sandstenspiller blev først bygget, så de dannede en oval 76 meter fra øst til vest. På disse piller blev der placeret et enormt stillads af træ. Under det meste af taget spænder det over mere end 45 meter. Der var ingen støttepiller i bygningens indre. Sortseerne forudsagde, at hele taget ville falde ned, når det indre stillads blev fjernet. Tagkonstruktionen var knap 3 meter tyk. Den bestod af et enormt trægitter, spændt sammen med kiler af træ. Ugarvet skind blev derpå svøbt rundt om disse bjælker, sådan at når skindet tørrede, blev kilerne spændt endnu fastere.
Store træplader blev derpå lagt på taget, og det blev så dækket af tagspån. Det indre blev pudset og derefter kalket, og kohår blev blandet i kalken for at gøre den stærkere.
Stilladset blev fjernet, og taget var solidt. Det er det stadigt små 130 år senere, selv om tagspånene for en del år siden blev erstattet af aluminium.
I alle disse år har Tabernaklet dækket Kirkens og lokalsamfundets behov. Kirkens generalkonferencer har været afholdt her. Profeternes røst har lydt fra denne talerstol. Loven og vidnesbyrdet er blevet citeret og forkyndt. Utallige andre kirkemøder er afholdt her. I denne storslåede gamle bygning er der afholdt begravelseshøjtideligheder for højt elskede ledere. Landets præsidenter og andre fremtrædende mænd har talt herfra, hvor jeg nu står. Det har været hjemsted for Tabernakelkoret siden bygningen blev færdig. I nyere tid har det også været hjemsted for Mormon Youth Chorus and Symphony. Det var også det første hjemsted for Utah Symphony. Händels Messias har været opført her i en lang årrække. Utallige koncerter af forskellig art, en række forskellige musikensembler og mange fremtrædende solister har alle underholdt publikum i denne store og enestående sal.
Sikken usædvanlig og velegnet bygning det har været. Den har tjent nogle høje formål. Jeg kender ingen anden bygning som den i hele verden.
Det er sandt, at vi med elektroniske hjælpemidler kan transmittere overalt, hvor vi ønsker at blive hørt. Men at se på en tv-skærm er ikke det samme, som at være til stede i salen med talerne og koret.
Den nye sal, som vi opfører nord herfor på den anden side af gaden, og som vi har kaldt Konferencecentret, rummer 21.000 med nabosalen 22.000 næsten 3 gange større end Tabernaklets kapacitet. Jeg ved ikke, om vi kan fylde den, men jeg ved, at vi har talt til større forsamlinger af sidste dages hellige. Vi talte fx i Santiago i Chile til 57.500 på et stort fodboldstadion, i Buenos Aires i Argentina til 50.000, i Manila i Filippinerne til 35.000 samlet under ét tag i en stor sportsarena.
Dette Tabernakel vil fortsat blive brugt til mange forskellige formål. Det forventes, at Koret fortsat vil sende dets ugentlige udsendelse herfra. Denne bygning vil fortsat blive benyttet til forskellige kirkemøder, offentlige møder og til en lang række andre formål.
Det vil tage lidt tid at vænne sig til den nye sal, men der vil være mere behageligt. Der vil være aircondition. Sæderne vil være behageligere end disse hårde træbænke. Jeg er bange for, at alt for mange vil falde i søvn. Bygningen ligner ikke Tabernaklet, men den er stadig enestående og vidunderlig. Den repræsenterer det nyeste inden for arkitektur og byggekunst. Parkeringsforholdene vil være bedre.
Vi forventer, at vi til april næste år vil samles i en ny sal, når vi indleder et nyt århundrede og et nyt årtusind. Bygningen er måske ikke helt færdig til den tid. Orglet er sikkert ikke færdigt. Der vil være andre bygningsdetaljer, der kræver opmærksomhed. Bygningen vil sandsynligvis blive indviet et år efter denne konference.
Det er en meget stor og virkelig flot bygning, designet og bygget efter de højeste standarder med hensyn til jordskælv. Den er opført af armeret beton med en ydre skal af granit. Granitten er den samme slags sten, der blev brugt ved opførelsen af templet i Salt Lake City, med de ufuldkommenheder, som I finder i begge bygninger.
Og nu med hensyn til generalkonferencen byder vi farvel til en gammel og vidunderlig ven. Vi håber, at den bliver stående, og at den vil være anvendelig i mange år endnu. Det er et dristigt skridt, vi tager. Men denne dristighed er i harmoni med Kirkens vældige aktivitet i hele verden.
Vi har intet ønske om at overgå Brigham Young eller hans arkitekter William H. Folsom, Henry Grow og Truman O. Angell. Vi ønsker kun at bygge på det kolossale fundament, som Brigham Young lagde som pioner i dette forbløffende værk her i bjergene i det vestlige USA.
Når vi i dag lukker dørene til dette Tabernakel og ser frem til åbningen af dørene i det nye Konferencecenter til april næste år, så gør vi det i kærlighed, med påskønnelse og respekt, med ærbødighed ja, faktisk med hengivenhed over for denne bygning og for dem, der er gået forud for os, som byggede så dygtigt, og hvis håndværk har fungeret i så mange år.
En bygning udvikler sin egen personlighed. Herrens Ånd har været til stede i denne bygning. Den er hellig for os. Vi håber, vi forventer, vi beder til, at den nye bygning på samme vis vil udstråle den samme ånd.
Nu afslutter jeg med ord, der har lydt så ofte fra denne store forsamlingsal mit vidnesbyrd, min velsignelse og min kærlighed til jer, mine kære medarbejdere i dette store værk. Dette værk er sandt. I ved det, ligesom jeg gør. Det er Guds værk. Det ved I også. Det er Jesu Kristi gengivne evangelium. Det er vejen til lykke, planen, der fører til fred og retfærdighed.
Gud vor evige Fader lever. Hans Søn, vor Forløser, verdens opstandne Frelser, lever. De viste sig for drengen Joseph Smith for at åbne forhænget for genoprettelsens store værk, hvilket indledte tidernes fyldes forvaltning. Mormons Bog er sand. Den taler som en røst fra støvet som et vidnesbyrd om Herrens guddommelighed. Præstedømmet med alle dets nøgler, dets myndighed og alle dets velsignelser findes på jorden.
Og vi nyder alle disse dyrebare gaver. Og nu, som man ville sige til en gammel ven, farvel. Må Guds velsignelser hvile på denne hellige og vidunderlige sal. Og må vi, som de, der så ofte er kommet her for at nyde den Ånd, der mærkes her, leve værdigt til betegnelsen sidste dages hellige, det er min jeg ydmyge bøn i Herren Jesu Kristi navn. Amen.
Previous
