Den levende profet, vor kilde til den rene lærdom Ældste Merrill C. Oaks De Halvfjerds Kirken er grundlagt på fortsat åbenbaring til en nuværende og levende profet. Blot to år før sin død udgav profeten Joseph Smith Trosartiklerne. Den 9. trosartikel lyder således: »Vi tror alt, hvad Gud har åbenbaret, alt, hvad han nu åbenbarer, og vi tror, at han endnu vil åbenbare mange store og vigtige ting angående Guds rige.« Jeg vil tale om den sidste sætning: »At han endnu vil åbenbare mange og store og vigtige ting angående Guds rige.« Dette princip om fortsat åbenbaring er af afgørende betydning i Guds rige. I vers 4 og 5 i afsnit 21 i Lære og Pagter fortalte Herren Kirken om dens forpligtelse til at give agt på hans profets vejledning: »Derfor skal du, min kirke, give agt på alle de ord og befalinger, han giver dig, eftersom han modtager dem, så længe han vandrer i hellighed for mig. Thi I skal tage imod hans ord i al tålmodighed og med tro, som om det var fra min egen mund.« Profeten Joseph Smith oversatte Mormons Bog og modtog de åbenbaringer, som dannede grundlaget for den genoprettede Kirke. Han havde en forudanelse om, at han snart skulle dø, og skyndte sig at overdrage alle præstedømmets nøgler til De Tolvs Kvorum. Med Wilford Woodruffs ord: »Joseph Smith sagde til De Tolv: ðRiget hviler nu på jeres skuldre, og I må påtage jer dette ansvar og bære det, for det har jeg måttet gøre indtil nu. Men nu hviler ansvaret på jerЫ (Times and Seasons, 5:698). Åbenbaring og vejledning fra himlen ophørte ikke med Joseph Smiths død. »Mange og store og vigtige ting angående Guds rige« er blevet åbenbaret gennem dem, som har efterfulgt ham som præsident for Kirken. Med præsident Spencer W. Kimballs ord: »Siden den epokegørende dag i 1820 kommer stadig nye skrifter, samtidig med de talrige og vigtige åbenbaringer, der i en stadig strøm flyder fra Gud til hans profeter på jorden . . . Der findes mennesker, der går ud fra, at nu hvor standardværkerne foreligger, er det ðslut med profeterneÐ. Men igen bærer vi vidnesbyrd til verden om, at åbenbaringen fortsætter, og at Kirkens bokse og arkiver indeholder disse åbenbaringer, der kommer måned for måned og dag for dag. Vi bevidner også, at der lige siden Kirken blev organiseret i 1830, har været og til alle tider vil være en profet, anerkendt af Gud og hans folk, som til stadighed vil tyde Herrens sind og vilje« (Den danske Stjerne, oktober 1977, s. 81). Vi har en stor mængde skriftligt historisk materiale til rådighed, herunder taler af de første ledere i Kirken. Dette materiale giver os en baggrund, som vil hjælpe os med at forstå genoprettelsen og de forhold, som eksisterede på den tid. I år nyder vi det privilegium at kunne studere profeten Brigham Youngs lærdomme ved vores møder i præstedømmet og Hjælpeforeningen. Der er en vidunderlig forbindelse mellem disse lærdomme og lærdommene fra vore senere og nuværende profeter. Efterhånden som Kirkens retningslinier og fremgangsmåder bliver lutret gennem forsat åbenbaring og inspiration, er der mennesker, som bliver foruroliget over enhver forandring. Der findes endog mennesker, som bogstavelig talt søger efter situationer, hvor tidligere ledere i Kirken eller medlemmer er kommet med udtalelser, som ikke er i fuldstændig harmoni med vores forståelse og skik i dag. Der findes nogle, som har den holdning, at alt, hvad der kommer fra et tidligere tidspunkt, må være mere korrekt. Jeg vil gerne dele mine tanker på dette område: (1) Nogle af Kirkens fremgangsmåder var ikke fuldt udviklet i begyndelsen af denne uddeling, men er blevet forstærket og klarlagt af efterfølgende profeter. (2) Vores beskyttelse mod fejlagtig lærdom ligger i stærk tro på fortsat åbenbaring til den nuværende profet. Præsident Harold B. Lee talte om dette ved at fortælle om en oplevelse: »Jeg besøgte for mange år siden som ung missionær Nauvoo og Carthage sammen med min missionspræsident, og vi afholdt et missionærmøde i det fængselsrum, hvor Joseph og Hyrum havde lidt døden. Missionspræsidenten fortalte om de historiske begivenheder, som gik forud for martyriet og sluttede derpå af med denne betydningsfulde udtalelse: ðDa profeten Joseph Smith led martyrdøden, var der mange hellige, som døde åndeligt sammen med Joseph.Ð Således var det også, da Brigham Young døde; således var det også, da John Taylor døde. Har de åbenbaringer, som fx blev givet til præsident John Taylor større vægt end det, som kommer fra vores præsident og profet i dag? Nogle medlemmer af Kirken døde åndeligt sammen med Wilford Woodruff, Lorenzo Snow, Joseph F. Smith, Heber J. Grant og George Albert Smith. Vi har i dag medlemmer, som er villige til at tro på en, som er død og borte og acceptere hans ord som havende større autoritet end de ord, som kommer fra den levende profet i dag« (Stand Ye in Holy Places, 1974, s. 153). Præsident Lee understregede dette ved at fortælle om sit svar til en mand, som var urolig over en ny retningslinie fra Kirken, som adskilte sig fra den retningslinie, som var fastsat på Joseph Smiths tid. Han sagde til denne tvivlende broder: »ðHar du nogen sinde tænkt på, at det, som var i modstrid med Himlens orden i 1840, måske ikke er modstrid med Himlens orden i 1960?Ð Det havde han ikke tænkt på. Han fulgte igen en død profet og glemte, at der findes en levende profet i dag. Deraf betydningen af at lægge vægt på ordet ðlevendeЫ (Stand Ye In Holy Places, s. 153). Sammenfattet kan man sige, at Kirken er grundlagt på fortsat åbenbaring til en nuværende og levende profet. »Mange store og vigtige ting angående Guds rige« er blevet åbenbaret, og endnu flere vil blive åbenbaret gennem den levende profet. En fortsat strøm af åbenbaring, som begyndte med Joseph Smith og er fortsat med hans efterfølgere som præsident for Kirken, har fuldkommet vores forståelse af evangeliet. Forståelsen af lærdommene er mere fuldstændig, således som Kirken underviser i dem i dag, end de nogen sinde før har været i denne uddeling. Om dette vidner jeg i Jesu Kristi navn. Amen.