Ældste L. Tom Perry
De Tolv Apostles Kvorum
Hvis I vil bruge dem som hjælp til at vejlede jeres studium af Frelserens lærdomme, vil I være beredt til at forkynde jeres vidnesbyrd om Herrens genoprettede og sande kirke.
1997 var et vidunderligt år i Kirken. Festligholdelsen af 150-året for mormonpionerernes ankomst til Salt Lake-dalen vakte opmærksomhed over hele verden. Aviser, tidsskrifter, TV og radio fortalte vores historie. Hvilken storslået mulighed for verdens befolkning til at lære mere om, hvem vi er. Nu må vi afgøre, om vi vil lade det forblive en mediebegivenhed, eller om det vil være en mulighed for bedre at opfylde vores befaling om at bringe evangeliet til alle nationer, stammer, tungemål og folk.
Jeg er sikker på, at Herren forventer af os, at vi gør det sidste. Da vi blev bragt op af dåbens vande og blev bekræftet som medlem af Jesu Kristi Kirke, indgik vi en pagt med Herren om, at vi ville tage del i at bringe budskabet om hans evangelium til hans børn. Jeg har tænkt over denne nye mulighed, vi har fået, og begyndte at vurdere mig selv. Hvor beredt er jeg på at yde et bidrag til riget?
Da jeg gennemgik mine kvalifikationer, gik mine tanker til undervisningen tidligt i livet i Primary, da jeg var mellem 3 og 12 år gammel. Primary havde en stor indflydelse i mit liv og styrkede ædle forældres belæringer. Før jeg kunne gå videre til Det Aronske Præstedømme, blive spejder og deltage i de voksnes søndagsskole, måtte jeg klare kravene for at rykke op fra Primary. To af kravene var at lære navnene på de nulevende tolv apostle og de 13 trosartikler udenad. Jeg skulle stå ved siden af min biskop til et nadvermøde og svare på et spørgsmål fra ham for at vise, at jeg havde opfyldt kravene for at rykke op fra Primary. Jeg vidste, at biskoppen normalt ville bede en primary-kandidat om at gentage en af trosartiklerne. Biskoppen var min far, og I kan godt regne med, at han ikke lod mig slippe nemt. Han bad mig selvfølgelig om at gentage den 13. trosartikel, den længste, før han gav mig mit oprykningsbevis fra Primary.
Da jeg tænkte tilbage på denne oplevelse, testede jeg mig selv. Hvor godt husker jeg disse to krav om udenadslære. Jeg opdagede, at jeg stadig kunne opremse de tolv apostle på det tidspunkt Rudger Clawson, Reed Smoot, George Albert Smith, George F. Richards, David O. McKay, Joseph Fielding Smith, Stephen L Richards, Richard R. Lyman, Melvin J. Ballard, John A. Widtsoe, Marriner W. Merrill og Charles A. Callis. Men efter de fem første trosartikler havde jeg svært ved at huske deres rækkefølge og hele indholdet. Jeg havde brug for et repetitionskursus. Jeg fotokopierede Trosartiklerne fra skrifterne og satte dem med tape op på væggen i mit badeværelse, hvor jeg kunne se dem hver morgen, når jeg børstede tænder og barberede mig. I løbet af ganske få dage sad de igen solidt i min hukommelse. Denne oplevelse har givet mig en dyb overbevisning om, at de blev givet ved åbenbaring til profeten Joseph Smith. Jeg nåede frem til den konklusion, at hvis jeg studerede indholdet af hver af trosartiklerne, kunne jeg forklare og forsvare hvert eneste evangelisk princip, som jeg måtte få lejlighed til at udlægge for nogen, der søgte efter den gengivne sandhed.
Det ville være en stor velsignelse, hvis hvert eneste medlem af Kirken lærte Trosartiklerne udenad og fik kundskab om de principper, de hver især omfatter. Vi ville være meget bedre beredt til at fortælle andre om evangeliet.
Lad os kort gennemgå, hvordan Trosartikler kom frem. Profeten blev ofte bedt om at forklare mormonismens lærdomme og skikke. »John Wentworth, redaktør for The Chicago Democrat, [bad] Joseph Smith om at give ham en kort beskrivelse af ðfremkomsten, udviklingen, forfølgelsen og de sidste dages helliges trosretning.Ы Mr. Wentworth var oprindeligt fra New Hampshire og ønskede disse informationer for at hjælpe en ven med at udarbejde sin fødestats historie. »Joseph opfyldte denne anmodning og sendte Wentworth et flere siders dokument med optegnelser over de mange tidlige begivenheder vedrørende genoprettelsen, deriblandt det første syn og Mormons Bogs fremkomst. Dokumentet indeholdt også 13 erklæringer, der beskrev de sidste dages helliges tro; de er senere blevet til trosartiklerne.« De oplysninger, der blev sendt til Wentworth blev ikke trykt i Chicago Democrat, men i Kirkens avis, Times and Seasons, og udgivet i marts 1842. »I 1851 blev trosartiklerne trykt i den første udgave af Den Kostelige Perle, som blev udgivet i Den Britiske Mission. Efter at Den Kostelige Perle i 1878 blev revideret og godkendt som hellig skrift i 1880, blev trosartiklerne Kirkens officielle læresætninger« (se Kirkens historie i tidernes fylde, Kirkens Uddannelses System, 1997, s. 256-257).
En kort gennemgang af indholdet af hver af de 13 trosartikler vil være nyttig i forbindelse med at lære dem udenad til at forklare Kirkens grundlæggende lærdomme.
Den første trosartikel forankrer vores tro på Gud, vores evige Fader, på hans Søn, Jesus Kristus, og på Helligånden. Vi er yderst taknemmelige for kundskab om de højeste væsener, som regerer og hersker over denne verden. Vores tro kommer ikke fra menneskers spekulationer om Guds eksistens og natur, men fra profeten Joseph Smiths førstehåndsoplevelse i den hellige lund. Hans oplevelse afklarede for menneskeheden eksistensen af Gud Faderen, Gud Sønnen og Gud Helligånden. Således fik verden forståelsen af, at tre personer udgør dette store præsiderende råd i universet, og at de har åbenbaret sig selv for menneskeheden som tre særskilte personer, fysisk forskellige fra hinanden som tilkendegivet i den accepterede optegnelse om deres guddommelige optræden over for mennesker. Vi kender de situationer, hvor de har vist sig for mennesker som tre særskilte væsener. Det er klart, at Faderen er en person, der har en veldefineret form med krop, legemsdele og åndelige følelser; at Jesus Kristus var hos Faderen i ånden, før han kom for at leve i kødet, og at ved ham blev verdener skabt. Han levede blandt mennesker som et menneske med alle et menneskes fysiske karakteristika. Efter hans opstandelse viste han sig i samme skikkelse. Helligånden, som også kaldes Ånden eller Herrens Ånd, Talsmanden og sandhedens ånd, er ikke iklædt et legeme af kød og ben, men er en person, som består af ånd. Helligånden er et vidne om Faderen og Sønnen, som over for mennesker forkynder deres egenskaber og bærer vidnesbyrd om Guddommens andre personer.
Den anden og tredje trosartikel bekendtgør vores tro på vor Herres og Frelsers forsoning, at gennem ham vil hele menneskeheden blive velsignet med udødelighed. De angiver, at det er vores ansvar at acceptere ham som vores Frelser, og at vi kun vil være ansvarlige for vore egne synder og ikke for Adams overtrædelser (Trosartiklerne 1:2).
Den fjerde og femte trosartikel henviser til vores tro på evangeliets første grundsætninger. De er tro på Herren Jesus Kristus og omvendelse. Vi lærer også, at de første ordinanser i evangeliet er dåb og Helligåndens gave. Disse ordinanser overdrages af mænd, som er kaldet »af Gud ved profeti og håndspålæggelse af sådanne, som har myndighed dertil« (Trosartiklerne 1:5).
Vi tror, at Herren helt fra begyndelsen har fastlagt en plan for sine børn på jorden. Han vil, når tiden er dertil, have præstedømmet på jorden for at velsigne menneskeheden med myndighed til at udføre de hellige ordinanser, der vil vise et menneskes lydighed over for hans vilje. Der var prøver, der skulle udføres, når vi udviklede os på hvert trin mod at opnå Guds største gave det evige livs gave. Det er da grundlæggende at have tro på hans plan, på hans lov, at være ren og hellig samt at omvende sig fra sine synder, at tage del i den hellige dåbsordinanse, som er nødvendig for at komme ind i hans celestiale rige. Og efter dåben at få den store gave, selve talsmanden, som kan forblive hos os, til at lede, undervise og vejlede os, mens vi udvikler os gennem livet på jorden alt dette udføres under myndighed givet menneskeheden fra Gud. Hver eneste mand, som handler således, kan føre den myndighed direkte tilbage til Herren selv, som overdrog denne ret til menneskeheden.
Byggende på den grundvold, som blev etableret i de første fem trosartikler, fortæller den sjette trosartikel os, at en organisation er nødvendig, og at den samme organisation, som eksisterede i den oprindelige kirke, er blevet genoprettet. Den genoprettede kirke eksisterer på jorden i dag med den hellige magt, der blev modtaget gennem genoprettelsen af det hellige præstedømme.
Den syvende og niende trosartikel forkynder, at himlene ikke er lukkede, at Gud fortsætter med at åbenbare sin vilje til menneskeheden, som han har gjort i fortiden, gør nu og vil gøre i fremtiden. Åndelige gaver bliver modtaget af menneskeheden i dag, ligesom de blev i fordums dage.
Den ottende trosartikel fremsætter vores tro på Bibelen som »Guds ord, for så vidt, som den er rigtigt oversat; vi tror også, at Mormons Bog er Guds ord.« Mormons Bog giver os det andet vidnesbyrd om ægtheden af den hellige skrift, der er nedskrevet i Bibelen. Herren har i sin guddommelige plan for genoprettelsen af evangeliet i de sidste dage frembragt Mormons Bog som dette yderligere vidne om vor Herres og Frelsers mission. Den bidrager også med en religiøs historie, der er af stor betydning for vor himmelske Faders børn.
Den tiende trosartikel fortæller om vores bogstavelige tro »på Israels virkelige indsamling«, at Zion igen vil blive bygget, og at Kristus vil komme tilbage og personligt »regere på jorden.« Det var i juni 1830, at Samuel Smith, profetens bror, drog ud på den første missionsrejse for at forkynde Mormons Bogs sandhed. Dette indledte indsamlingen af Zion. Ordet udgik fra Zions bjerg til jordens befolkning, at evangeliet var gengivet. I dag fortsætter arbejdet med at forene vor himmelske Faders børn, mens vi forbereder hans endelige tilbagekomst og hans tusindårige regering over jorden. Vi er inderligt og personligt engageret i denne store og bogstavelige indsamling, når vi forkynder hans evigtvarende evangelium for vore venner, vore naboer og for jordens andre folk.
Den elvte og tolvte trosartikel forkynder vores tro på religionsfrihed, tolerance og handlefrihed. Handlefrihed er en af Guds store gaver til sine børn. Den giver alle mænd og kvinder retten til selv at vælge og til at opnå deres egen personlige frelse. Der beskrives også vores tro på verdslige regeringer og på at »adlyde, ære og holde lovene« i landet (Trosartiklerne 1:12).
Den trettende trosartikel bidrager med et særligt indblik i, hvordan vi bør opføre os og præsentere os for verdens befolkning. Den lyder: »Vi tror, at vi må være ærlige, sandfærdige, kyske, velgørende og dydige og gøre godt mod alle. I virkeligheden kan vi sige, at vi følger Paulus' formaning: Vi tror alt, vi håber alt, vi har udholdt meget og håber at kunne udholde alt. Vi tragter efter alt, hvad der er dydigt, elskeligt, hvad der har godt lov eller er prisværdigt.«
Trosartiklerne var ikke resultatet af et hold lærdes indsats, men blev forfattet af en enkelt, inspireret mand, som omfattende og præcist forkyndte Jesu Kristi evangeliums grundlæggende lærdomme. De indeholder direkte og enkle udtalelser om vores religions principper, og de udgør et stærkt bevis på den guddommelige inspiration, som hvilede over profeten Joseph Smith.
Jeg opfordrer jer hver især til at studere Trosartiklerne og de lærdomme, de beskriver. De udgør »en af de vigtigste erklæringer angående inspiration, historie og lærdomme for Kirken . . . Hvert punkt er en positiv erklæring om forskellene mellem mormonismen og« andre trosretninger i verden (Kirkens historie i tidernes fylde, s. 257). Hvis I vil bruge dem som hjælp til at vejlede jeres studium af Frelserens lærdomme, vil I være beredt til at forkynde jeres vidnesbyrd om Herrens genoprettede og sande kirke. I vil blive i stand til at forkynde med overbevisning: »Vi tror dette.«
Jeg føjer mit vidnesbyrd til sandheden i disse særligt åbenbarede sandheder i vor Herres og Frelsers, ja, i Jesu Kristi navn. Amen.