Tro og familier

Ældste Russell M. Nelson

De Tolv Apostles Kvorum

CES - Foredrag for unge voksne
6. februar 2005
Brigham Young University

Ældste Russell M. Nelson Brødre og søstre, det glæder mig at være sammen med jer ved denne særlige lejlighed. Jeg er ked af, at søster Nelson er forkølet og hoster, hvilket har holdt hende hjemme. Jeg er overvældet over denne store forsamling af unge voksne. Mange flere er forsamlet i hele USA, Mellemamerika, Sydamerika, Europa, Asien, Afrika og øerne i havet. Jeg beder om, at Herrens Ånd må være hos os. Eftersom disse møder bliver oversat til 28 sprog, beder vi også for vore oversættere.

Jeg bringer hilsener og kærlighed til hver af de unge voksne fra præsident Gordon B. Hinckley, præsident Thomas S. Monson, præsident James E. Faust og mine Brødre i De Tolv Apostles Kvorum. Vi takker jer for jeres tro, jeres hengivenhed og jeres ønske om at tjene Herren. Vi elsker jer hver især.

Jeg beder jer om at holde inde med at skrive notater, blot et øjeblik og foretage en personlig sjælsransagelse. I aften er I ivrige og unge. De fleste af jer er studerende med store ambitioner for fremtiden. Nu ønsker jeg, at I skal tænke. Jeg ønsker, at I skal tænke på jer selv, ikke som I er nu, men som det, I kan blive – om 50 år. I jeres forestillede tidstunnel, skal I se på jer selv, som det I til den tid vil være. Jeres brede udsyn og smalle talje har byttet plads. I er færdige med jeres karriere. Jeres arbejdsdage er ovre – der er ikke flere tidsure, der skal stemples eller lønchecks, der skal indkasseres. Kan I følge mig?

Her kommer mine spørgsmål: Hvad ser I i jer selv om 50 år? Hvad ønsker I at være om 50 år? Hvad ønsker I virkelig, mest af alt om 50 år?

Jeg tror, at jeg kan høre jeres hjerner arbejde. Nogle af jer kunne sige: »Jeg ønsker bare at være i live om 50 år.« Ikke nogen dårlig idé. Ulykker og sygdomme er en del af det jordiske liv, hvilket betyder, at nogle af jer ikke vil være her om 50 år. Men de fleste af jer vil. Planlæg derfor efter reglen, ikke efter undtagelsen. Nogle af jer ser berømmelse og held i jeres fremtid. Og de fleste af jer ønsker familie.

Hvis søster Nelson var til stede, ville jeg bede hende om at stå ved min side. Som I ved, er manden intet uden kvinden i Herren.¹ Måske kunne det at se os sammen hjælpe jer i jeres planlægning og til at opnå det, som I ønsker at blive. Titlen for mit budskab i aften er »Tro og familier«. Jeg har med vilje sat tro først. Det har altid været ledestjernen for vores ægteskab: At have tro til først at søge Guds rige. Vi har lært, at urokkelig tro på Herren beriger ægteskabet og kærligheden. Tro på ham øger selve ens evne til at elske, både kvantitativt og kvalitativt.

For mere end 50 år siden var vi unge voksne, ligesom I er nu. Dette fotografi blev taget på det tidspunkt. Vi var begge universitetsstuderende. Jeg studerede medicin på andet år; hun var førsteårsstuderende på et stipendium. Vi var meget forelskede. Jeg tror, at I kan fornemme det ud fra fotografiet. Brødre, I kan da ikke fortænke mig i at være forelsket i hende, vel?

Tak, fordi I viste det billede. Vi ser faktisk ikke længere sådan ud. Men for mig er søster Nelson endnu smukkere nu!

Min karriere som læge er blevet opfyldt. Alle mine mange kirurgiske operationer er blevet foretaget. På samme måde havde søster Nelson et yderst krævende ansvar som mor til ti børn. Jeg glemte at nævne at vore første ni børn alle var små piger. Vores hjem var som en sovesal for piger, indtil vores eneste søn kom til. Stakkels dreng! Han vidste ikke, hvem der var hans rigtige mor de førsts par år.

Nu er søster Nelsons liv blevet modnet. Hun har påtaget sig en mindre hård rolle som bedstemor til vore børnebørn, hvoraf mange er til stede her i aften. Jeg vil gerne bede alle medlemmerne af vores familie, om at rejse sig et øjeblik. Jeg vil gerne bede kameramændene om at fokusere på jer, så andre også kan se jer. Vi er velsignet med 56 børnebørn og 14 oldebørn. Vores seneste barnebarn er til stede – blot to uger gammel. Disse tal vil sandsynligvis blive større. Jeg overvejede at vise billeder af hver af vore 106 familiemedlemmer. Så tænkte jeg på den bedstemor, der sad i et fly ved siden af en fremmed. Hendes levende samtale om hendes familie førte hende til spørgsmålet: »Har jeg vist dig et billede af mine børnebørn?«

Hendes sidekammerat svarede: »Nej! Ellers tak!«

Jeg vil ikke vise jer flere billeder. Det hjælper alligevel ikke. Vores families skønhed er meget mere end fysisk. Den er åndelig. Der er ikke to, der er ens. Hver især er enestående og noget særligt.

Hvad er vigtigst for søster Nelson og mig nu? At vi er mand og hustru, gift for tid og al evighed. Vore børn er født i pagten og er beseglet til os for evigt. Hvor bringer denne kundskab dog stor glæde!

Da vi giftede os i templet, kendte vi ikke mange skriftsteder. Men vi kendte Matthæus 6:33: »Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.« Som nævnt tidligere blev dette ledestjernen for enhver beslutning vi traf sammen. Først år senere fandt vi ud af, at Joseph Smiths oversættelse af dette vers var endnu stærkere og tydeligt: »Stræb derfor ikke efter det, der er af denne verden, men stræb først efter at opbygge Guds rige og at grundfæste hans retfærdighed, så skal alt dette gives jer i tilgift« (JSO, Matt 6:38). Vi er blevet godt vejledt af dette skriftsted! Jeg er blevet inspireret meget af denne troens kvinde, som har stået ved min side alle disse år. De velsignelser, der betyder mest for mig, er kommet på grund af hende.

Tiderne er ændret på et halvt århundrede. Verden skranter åndeligt. Denne sygdom bliver hurtigt mere aggresiv. Fristelserne til at synde ligger langt ud over noget, vi kendte til i jeres alder. I går ind i en forbrugerkultur, der er plaget af materialistiske mål. Mængder tilbeder ved selviskhedens alter. Høje røster forsvarer den fejlagtige lærdom, at alle livsstile er af lige værdi. Folk ønsker mere rettigheder end ansvar. De er tilsyneladende mere interesseret i titler end oplysning. Ansvarlig faderværdighed bliver defineret som et ugentlig besøg og økonomisk støtte. Kort sagt, vi står over for en ufattelig moralsk omstilling.

Med denne baggrund af åndeligt forfald kommer I unge voksne i Kirken ind på scenen. I har en fast grundvold af tro. I er eksempler, både i forbindelse med at finde en ægtefælle og med ægteskabet. I ved, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert! I er trofaste mod sandheden! I kender Herrens lærdomme. Og I vil undervise jeres egne børn og børnebørn i dem. I er »Zions ungdom, Israels hære, fremad drag mod synden ud.«² I har langt større åndelig kraft, end vi havde i jeres alder. Mens I går fremad på livets kampmark, tælles I sammen med »Herrens pagts folk, som var spredt over den hele jord; og de blev udrustet med retfærdighed og med Guds kraft i stor herlighed« (1 Nephi 14:14). Vi er yderst stolte af jer.

Når søster Nelson og jeg ser tilbage, kan vi ærligt sige, at vores familie og medlemskab i Kirken er allervigtigst for os. Hvor er vi taknemmelige for, at vi lyttede til kirkeledernes råd om at gifte os i templet, indbyde børn til vores familie og til at tjene Herren! Hvis vi havde sat vores uddannelse før vores familie, ville vi ikke være så velsignede nu. Uddannelse var en længere proces for os. At få to doktorgrader tog mig lang tid. Derpå kæmpede vi os gennem mange flere år med specialisering som kirurg. Jeg udsendte ikke en regning for nogen operation, før jeg havde været færdig med selve lægestudiet i mere end 12 år! På det tidspunkt havde vi fem børn. Men på en eller anden måde klarede vi det.

Jeg anerkender søster Nelson, som aldrig beklagede sig, fordi hun skulle klare sig med meget lidt. Jeg husker en oplevelse, jeg havde en nat i centrum af Boston. Vi gik hen ad Boylston Street. Der gik vi forbi en møbelforretning. Søster Nelson trykkede sin næse op mod vinduet og spurgte: »Tror du, at vi nogensinde får råd til at købe en lampe?«

Brødre, jeg foreslår, at I ser efter en partner med fremsyn, ligesom søster Nelson havde. Jeg foreslår alle søstre, at I motiverer jeres ægtemand til at blive alt det, han kan blive, selv om det skulle tage lang tid.

Vi har smagt af livets succeser og sorger. Vi har skullet klare skuffelser, sygdom og dødsfald blandt vore børn. Men døden kan ikke splitte familier, der er beseglet i templet. Denne adskillelsesperiode er kun midlertidig. Takket være Herrens storslåede plan for lykke, kan vi alle gå fremtiden i møde med større tro og optimisme.

Søster Nelson og jeg har lært, at livet ikke er et skuespil i én akt. Der findes virkelig en førjordisk periode. Og der er virkelig et liv efter døden. De førjordiske og jordiske dele er blot forspil til vores efterjordiske liv. Kundskab om de tre grader af herlighed, som åbenbaret til profeterne, giver os et glimt af vores efterjordiske muligheder.³ Evigt liv er herligt og vel værd vores søgen.

Den førjordiske periode har vigtige lærdomsmæssige støttepiller, som forstærker vores tro. Dengang blev det evige evangelium fastsat. Inden jordens grundvold blev lagt, blev frelsesplanen udarbejdet.⁴ Den omfattede den herlige mulighed for en guddommelig arv til os i Guds rige.⁵

Det centrale i denne plan var Jesu Kristi forsoning. I de førjordiske råd blev han af sin Fader forudordineret til at sone for vore synder og bryde den fysiske og åndelige døds bånd.⁶ Jesus erklærede: »Se, jeg er den, som fra verdens begyndelse var udset til at forløse mit folk ... I mig skal alle mennesker have lys for evigt, ja, de som vil tro på mit navn« (Ether 3:14). Senere tilføjede Paulus, at Kirken er »bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten« (Ef 2:20).

Central for Guds plan er også familien. Faktisk er et formål med planen at ophøje familien. Jorden blev skabt, så vi som vor himmelske Faders førjordiske, åndelige børn kunne komme til jorden og få et fysisk legeme. Vi er her for at blive prøvet og testet.⁷ Vi er her for at »vælge frihed og evigt liv ... eller fangenskab og død« (2 Nephi 2:27). Og bedst af alt, vi får her mulighed for at blive forelsket, at blive gift og indbyde børn til vores familie.

Visse velsignelser blev reserveret til disse sidste dage. Herren har længe haft i sinde at åbenbare »det, der har været skjult, siden verden blev grundlagt« (Matt 13:35). Det omfatter de åbenbaringer, som findes i Mormons Bog.⁸ Det omfatter også det hellige tempels ordinancer og pagter.⁹ Herren sagde til profeten Joseph Smith: »Jeg vil i nåde åbenbare min kirke ting, der har været skjult fra verdens begyndelse, og som hører ind under tidernes fyldes uddeling« (L&P 124:41).

»Forordningen om dåb for de døde ... blev indstiftet før verdens grundlæggelse« (L&P 124:33). Frelse skulle således gøres tilgængelig for dem »der dør uden kundskab om evangeliet« (L&P 128:5). Et sammenføjende led mellem generationerne blev tilvejebragt, så en hel, fuldstændig og fuldkommen forening og sammenføjning af uddelinger, nøgler, magter og velsignelser finder sted.¹⁰ Denne sammenføjning af generationer er så vigtig, at hensigten med jorden og hensigten med Kirken begge ville blive overvundet, hvis familien ikke blev beseglet i hellige templer.¹¹

Forberedelse til vores jordiske liv begyndte i selve det førjordiske liv. Inden verden blev grundlagt, levede enhver af os som åndelige børn sammen med vore himmelske forældre. Blandt os var de ædle og store.¹² Abraham,¹³ Jeremias,¹⁴ Joseph Smith,¹⁵ og andre¹⁶ var bestemt til at blive Guds profeter, hvoraf nogle ville dø som martyrer for hans hellige sag.¹⁷ Måden, hvorpå præstedømmet skulle overdrages, »kom ned fra fædrene, lige fra tidens begyndelse, ja, fra ... før Jordens grundvold« (Abraham 1:3).

Herren lærer os, at »for at opnå den højeste [grad af celestial herlighed], må et menneske indtræde i denne præstedømmets orden, hvormed der menes den nye og evige ægteskabspagt.

Den, som ikke gør dette, kan ikke opnå den« (L&P 131:2-3).

Søstre fik en særlig gave. De blev i henhold til Herren i stand til at »mangfoldiggøre og opfylde jorden ... og opfylde den forjættelse, min Fader gav, før verdens grundvold blev lagt ... for deres ophøjelse i de evige verdener, så de må kunne føde menneskesjæle ... heri fortsættes min Faders værk, at han kan blive forherliget« (L&P 132:63). Tænk over storheden i denne bestemmelse. Når en mor værdigt føder og opdrager et barn, hjælper hun ikke blot jorden med at opfylde formålet med sin skabelse,¹⁸ men hun herliggør også Gud!

Vi blev, som pagtens børn, udvalgt til at tjene Frelseren. Apostlen Paulus lærte os, at Herren »før verden blev grundlagt, har ... i ham udvalgt os« (Ef 1:4).¹⁹ Som en del af denne forudordination, fastsætter Gud betingelser, som gav os mulighed for at modtage hans velsignelser. Disse velsignelser skulle overdrages efter lydighed mod de love, hvorpå hans velsignelser er forjættede.²⁰

En af disse betingelser har at gøre med vores behov for at overvinde verdslige fristelser.²¹ Før verden blev grundlagt, fik modstand lov til at komme fra Satan.²² Han har altid kæmpet mod Frelserens hellige værk og vil fortsætte med at gøre det. Han gik imod gengivelsens profeter og skrifter. Og i vor tid har Satan valgt at gå i krig direkte mod hjertet i Guds plan, hvilket er familien. Tegn på hans angreb er overalt omkring os. Andelen af modne voksne, som bliver gift er for nedadgående,²³ ligesom fødselsraten.²⁴ Den alder, hvor par bliver gift øges,²⁵ ligesom antallet af ugifte par.²⁶ Umoral og pornografi er allestedsnærværende og ødelæggende.²⁷

Med en sådan åndelig sygdom allevegne, kræver det virkelig tro på Herren og på hans evangelium at modstå angreb fra modstanderen. Jeg anmoder jer indtrængende om at afvise al ugudelighed, både fysisk og åndeligt.²⁸ Hold fast om evangeliets jernstang!

Brødre og søstre, før verden blev grundlagt, var evangeliet en central del af Guds evige plan. Det er et evigt evangelium – nu gengivet i sin fylde.²⁹ Med en sådan grundvold vil Kirken aldrig blive flyttet fra dens plads,³⁰ selv gennem Tusindårsriget.³¹ Jesu Kristi evangelium er en sikker grundvold, som vi kan bygge vores personlige tro på. Nogle er svage, andre er stærke. Vi kan være ustadige, som »en bølge på havet, der rejses og brydes af vinden« (Jak 1:6), eller vi kan forankre os selv med lænker af åndeligt stål, rodfæstet og grundlagt på evangeliets evige sandheder.³²

En sådan tro vil ikke hindre livets problemer, men den vil hjælpe, når det bliver svært. Der sker slemme ting med gode mennesker. Der sker ulykker. Nogle ægtepar bliver ikke velsignet med børn. Andre bliver måske ikke gift i dette liv, eller de bliver måske gift med en, som ikke holder Guds befalinger. Herren er opmærksom på disse situationer. Han vil udgyde alle de velsignelser, han har til sine trofaste børn – på sin egen måde og til sin egen tid.³³ Vær retfærdig, vær tålmodig, hav et evigt perspektiv, og du vil blive beskyttet.³⁴

I løbet af årene vil du bemærke, at apostle og profeter belærer om reglerne. Vi underviser ikke i undtagelserne til reglerne. Undtagelser overlades til den personlige handlefrihed og ansvarlighed. Herren ved, at vi lever i en ufuldkommen verden. Han ved, at den »modnes i ugudelighed« (L&P 18:6). Hans domme vil være retfærdige og barmhjertige.

For ti år siden udfærdigede Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum en proklamation om familien til verden, idet de forudså denne åndelige glidebane. Den er endnu mere relevant i dag. Vi erklærer »højtideligt, at ægteskab mellem mand og kvinde er indstiftet af Gud, og at familien er af afgørende betydning i Skaberens plan for sine børns evige skæbne.

Alle mennesker – mænd og kvinder – er skabt i Guds billede. Hver enkelt er en højt elsket åndelig søn eller datter af himmelske forældre, og som sådan besidder hver enkelt guddommelige egenskaber og muligheder. En persons køn er et fundamentalt særkende ved den enkeltes førjordiske, jordiske og evige identitet og hensigt ...

Den første befaling, som Gud gav til Adam og Eva, vedrørte deres mulighed for, som ægtemand og hustru, at blive forældre. Vi erklærer, at Guds befaling til sine børn om at mangfoldiggøre sig og opfylde jorden stadig er gældende. Vi erklærer endvidere, at Gud har befalet, at formeringens hellige kraft kun skal anvendes mellem en mand og en kvinde, der er lovformeligt viet som ægtemand og hustru.

Vi erklærer, at den måde, hvorved det jordiske liv skabes, er guddommeligt bestemt. Vi bekræfter livets hellighed og dets vigtighed i Guds evige plan.«

Bemærk nu denne advarsel, kære venner: »Personer, som bryder deres løfte om troskab ... eller som ikke opfylder ansvarene i familien, skal en dag stå til ansvar over for Gud. Vi advarer endvidere om, at familiens opløsning vil påføre enkeltpersoner, lokalsamfund og nationer de ulykker, som er forudsagt af fordums og nutidige profeter« (»Familien: En proklamation til verden«, Stjernen, jan. 1996, s. 101).

Hvis I vil lytte til denne proklamation, brødre og søstre, bliver I velsignede. Gud lever og elsker os.³⁵ Med hans hjælp kan vi nære vores tro og familie. Vi kan kvalificere os til dette løfte fra Herren: »Om en mand ægter en kvinde gennem mit ord ... og gennem den nye og evige pagt, og det er beseglet på dem gennem forjættelsens Helligånd ... skal [de] arve troner, riger, fyrstendømmer ... magter [og] herredømme« (L&P 132:19).

Jeg vidner om, at jeres tro og jeres familie vil bringe jer stor glæde, her og herefter. Gud lever. Jesus er Kristus. Hans kirke er blevet gengivet. Vi bliver alle ledet af hans profet, præsident Gordon B. Hinckley. Til hver enkelt af jer, kære unge voksne i Kirken, efterlader jeg min kærlighed og velsignelse. I Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

1. Se 1 Kor 11:11.

2. Se »Zions ungdom«, Salmer og sange, nr. 172.

3. Se 1 Kor 15:40-41; L&P 76:50-113; 88:17-32; JSO, 1 Kor 15:40.

4. Se 1 Nephi 10:18; Mosiah 15:19; Alma 12:25, 30; 18:39; 22:13-14; 42:26; L&P 76:12-13.

5. Til folk i Den Gamle Verden sagde Herren: »Kom, I som er min faders velsignede, og tag det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev grundlagt« (Matt 25:34). Folket i oldtidens Amerika blev også belært om, at »de, der har troet på den Hellige i Israel ... skal arve Guds rige, som var beredt for dem, fra verdens grundvold blev lagt« (2 Nephi 9:18; se også Ether 4:19).

6. Se Joh 17:5, 24; 1 Pet 1:19-20; Mosiah 4:6-7; 18:13; 3 Nephi 26:3-5; L&P 93:7-9; Moses 5:57; JSO 1 Mos 5:43; 14:30-31.

7. Se Abraham 3:24-25.

8. Se 2 Nephi 27:10.

9. Se L&P 124:40-41.

10. Se L&P 128:18.

11. Se L&P 138:47-48; se også L&P 2:1-3; 110:14-16; JS-H 1:39.

12. Se Alma 13:3, 5, 7; L&P 132:28; 138:55-56; Abraham 3:22-23.

13. Se Abraham 3:23.

14. Se Jer 1:4-5.

15. Se L&P 3:5-15; L&P 127:2; 138:53-55.

16. Se L&P 138:53.

17. Se Luk 11:49-51.

18. Se L&P 49:16-17.

19. Se også Ef 1:5. Paulus forkyndte også, at Guds kraft, som »frelste os og kaldte os med en hellig kaldelse ... som var givet os i Kristus Jesus for evige tider siden« (2 Tim 1:9; se også L&P 38:1-4; Abraham 3:22-26). Det er vigtigt at bemærke, at Mormons Bog skal »vise resten af Israels hus, hvilke store ting Herren har gjort for deres fædre, og give dem kendskab til Herrens pagter« (Mormons Bogs titelblad).

20. Se L&P 130:20-21; 132:5, 11-12.

21. Se 2 Nephi 2:11-13.

22. Se JSO, Åb 12:6-8.

23. Se David Popenoe og Barbara Defoe Whitehead, The State of Our Unions 2004: The Social Health of Marriage in America (Rutgers University: The National Marriage Project, juni 2004), s. 16-18 (http://marriage.rutgers.edu/).

24. Se Popenoe og Whitehead, The State of Our Unions, s. 21-23.

25. Jason Fields, »America’s Families and Living Arrangements: 2003«, U. S. Census Bureau, s. 12-13 (www.census.gov/prod/2004pubs/p20-553.pdf).

26. Se Popenoe og Whitehead, The State of Our Unions 2004, s. 20-21.

27. B. J. Sigesmund, »XXX-ceptable« Newsweek Web Exclusive, 2. juli 2003 (www.keepmedia.com/pubs/Newsweek/2003/07/02/309790). Pornografi er en stor forretning i USA med et anslået årligt overskud på 12 milliarder dollars (se www.internetfilterreview.com/internet-pornography-statistics.html).

28. Se Moroni 10:32; JSO, Matt 16:26.

29. Se ApG 3:20-21.

30. Se Dan 2:28, 31-44; L&P 65:2-6; 124:45.

31. Se Bruce R. McConkie, The Millenial Messiah, 1982, s. 672.

32. Se Ef 3:17-19; Kol 2:6-7; Helaman 5:12. Husk også på, at en klog mand bygger sit hus på klippegrund og ikke på sandgrund (se Matt 7:24-27).

33. Se L&P 130:20-21.

34. Grænserne for en persons perspektiv bør være evig i udstrækning. Paulus lærte os: »Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker« (1 Kor 15:19).

35. Se 1 Nephi 11:16-17.