Forældre har en hellig pligt BONNIE D. PARKIN Hjælpeforeningens hovedpræsidentinde Familieansvar Hvis jeg kunne få én ting til at ske for forældre og ledere i Kirken, så ville det være, at de hver dag mærker Herrens kærlighed, når de tager sig af vor himmelske Faders børn. Det er måske ikke det, jeg siger, der rører jeres hjerte, men det, som Ånden hvisker til jer. Følg disse blide tilskyndelser. Jeg husker tydeligt, da vi fik familieproklamationen: Den 23. september 1995. Jeg sad i Tabernaklet til Hjælpeforeningens årlige møde. Præsident Hinckley var den afsluttende taler. Han præsenterede »Familien: En proklamation til verden«. Der var stille i forsamlingen, men også en følelse af begejstring, en følelse af: »Ja – vi har brug for hjælp med vore familier!« Jeg kan huske, at jeg følte, at det var så rigtigt. Tårerne løb ned ad mine kinder. Da jeg så på de søstre, der sad i nærheden af mig, syntes de at have de samme følelser. Der var så meget i proklamationen, at jeg slet ikke kunne vente på at få et eksemplar og studere den. Proklamationen stadfæster kvinders værdighed. Og at tænke sig, at den først blev givet til Kirkens kvinder ved Hjælpeforeningens årlige møde – jeg ved, at præsident Hinckley værdsætter kvinder. Vi er alle her som ledere i Kirken. Vi har travlt. Men jeg skal huske på – ligesom I skal – at vores vigtigste ansvar er over for vores egen familie. Husk på, at de er en af de få velsignelser, som vi kan tage med os i evighederne!1 Newel K. Whitney var biskop i Kirtland i Kirkens første tid. Ligesom I biskopper i dag, må han have haft meget travlt med at gøre en masse godt. Men han blev irettesat af Herren og befalet at »sætte sin familie i orden« (L&P 93:50; fremhævelse tilføjet). Søstre og brødre, dette råd gælder os alle. Mange af jer er forældre eller bedsteforældre, eller I vil blive det en dag. Men gift eller ej, så er vi alle sammen medlem af en familie. Brug et øjeblik på at tænke på jeres egen familie. Hvad er det, I elsker ved den? Noget af det, jeg elsker ved min familie og glæder mig over, er, at mine fire sønner elsker at være sammen. Hvilke lærdomme om familien belærer proklamationen om? Jeg vil gerne fokusere på et afsnit: »I henhold til den guddommelige plan skal fædre lede deres familier i kærlighed og retskaffenhed og har ansvaret for at sørge for livets fornødenheder samt beskytte deres familier. Mødre har primært ansvaret for at opdrage deres børn. I disse hellige ansvar er fædre og mødre forpligtet til at hjælpe hinanden som jævnbyrdige partnere.«2 Jeg elsker ordene: »I henhold til den guddommelige plan«. Forældres rolle er en del af vor himmelske Faders guddommelige plan for sine børn. Som forældre har vi et guddommeligt ansvar for at sørge for, beskytte og opdrage vores familie. Hvordan kan disse retningslinjer – at sørge for, beskytte og opdrage – hjælpe os til at opfostre retfærdige børn? Sørg for Proklamationen siger, at forældre skal sørge for »livets fornødenheder«. Men hvad er disse fornødenheder? Ja, de er tag over hovedet, og de er mad på bordet. Men på grund af evangeliets plan ved vi, at det er mere end det. Det indbefatter færdigheder i livet – det, der opbygger karakter. Lad os kigge på nogle få. Vi sørger for vore børn, når vi lærer dem at arbejde. Lad mig fortælle jer om mit barnebarn Jacob. Han gad ikke gå i skole. Hans mor havde prøvet så meget. Til sidst satte hun sig ned sammen med ham og sagde: »Fars job er at tage på arbejde og tjene penge. Mit job er at blive herhjemme og tage mig af dig og dine søskende. Og Jacob, dit job er at gå i skole.« Da Jacob forstod princippet, accepterede han det og tog i skole. Vi lærer også vore børn at arbejde, når vi forventer, at de udfører pligter og, når det er passende, arbejde uden for hjemmet. Vi hjælper vore børn med at sørge for deres liv, når vi lærer dem værdien af arbejde. Begynd tidligt! Min mand siger, at den største gave, hans far gav ham, var uafhængighed – fordi han lærte ham at arbejde. At styre vores økonomi hjælper os også til at være gode forsørgere. Planlæg sammen som forældre at overholde et budget. Lær jeres børn forskellen mellem ønsker og behov. Stil ikke urimelige økonomiske krav til jeres ægtefælle. Da præsident Hinckley rådede os til at komme ud af gæld, satte en far, jeg kender, sig ned sammen med sine gifte børn og spurgte dem om deres økonomi. Han var overrasket over at finde ud af, at to af dem var i alvorlig gæld. Han spurgte dem derpå, om han kunne hjælpe dem med at lave en plan. Uddannelse og oplæring gør forældre i stand til at sørge for det nødvendige. Tilskynd jeres børn til at få al den uddannelse, de kan få. I nogle lande kan unge mennesker ikke kvalificere sig til lån fra den selvsupplerende uddannelsesfond, fordi de ikke har afsluttet grundskolen. I vore dages verden er det så vigtigt, at forældre fortsætter med at lære. Beskyt Det andet princip, jeg gerne vil omtale, er at beskytte. Beskyttelse fra hvad? Fra skade – både fysisk og åndelig. Vi beskytter, når vi lærer vore børn, at de har guddommelig værdi, når vi som familie sammen tager i kirke, når vi afholder familieaften, når vi har familiebøn, når vi sammen studerer skriften. Det er alt sammen meget enkelt, men jeg vidner for jer om, at det giver en stærk beskyttelse. Proklamationen lærer os, at forældre har en hellig pligt til at beskytte deres børn. Mishandling kan være følelsesmæssig, såsom at tale ned til en ægtefælle eller et barn, at behandle dem som værdiløse eller tilbageholde kærlighed og omsorg. Fædre beskytter ikke deres familie, når de banker eller slår deres kone eller børn. En vestafrikansk søster sagde, at før de sluttede sig til Kirken, så slog hendes far hendes mor og børnene. »Nu,« siger hun, »behandler han os med respekt og ømhed, fordi han forstår, at vi er Guds børn.« Forældre beskytter deres børn ved at kende deres valg af venner. En teenagepige var vred, da hendes far spurgte hende om, hvad hun lavede om aftenen. Faderen forklarede, at proklamationen sagde, at han skulle beskytte sin familie, og at han elskede sin datter, og det var derfor, han ønskede at være sikker på, at hun var i sikkerhed. Vi skal også beskytte vore børn fra mediernes indflydelse. Vid, hvad jeres børn ser i fjernsynet, i biografen og hos deres venner. Hvis I har en computer i jeres hjem, så vær sikker på, at den er et redskab til det, der er »dydigt, elskeligt, værd at tale godt om eller rosværdigt« (TA 1:13). Vi bliver beskyttet, når vi følger den levende profet. Hvordan er I som familie blevet beskyttet ved at følge præsident Hinckleys råd om at læse Mormons Bog? Jeg fik for nylig et brev fra en søster i England. Hun skrev: »Min familie har i det sidste år kæmpet med en far, der har valgt ikke længere at komme i Kirken. Han har været aktiv hele sit liv og har siddet i biskopråd. Mit hjerte har anråbt Herren angående, hvad jeg kan gøre for ikke at føle vrede og bitterhed. Jeg har familieaften og bøn alene sammen med børnene. Da jeg var i templet, følte jeg mig tilskyndet til på grund af udfordringen om at læse Mormons Bog, ikke at læse skriften alene sammen med børnene, men tage børnene og skrifterne hen til min mand, hvor han end var i huset. Så hver aften kl. 21 går vi rundt for at finde ham. Han læser sammen med os – ikke i starten, men nu gør han. Han kommer i kirke, deltager i familieaften og leder evangeliske samtaler. Mine børn var Herrens budbringere, der bragte den forløsende kærligheds ord til min mand. Det har været en stor velsignelse for min familie.« Opdrag Den tredje og sidste retningslinje er opdragelse. Hvordan ser opdragelse ud? Hvordan føles det? Hvordan lyder det? Opdragelse ser ud som, føles som og lyder som skriftstedet: »... ved overtalelse, ved langmodighed, ved mildhed og sagtmodighed og ved uskrømtet kærlighed, ved venlighed« (L&P 121:41-42). Lad mig blot fortælle nogle få eksempler. Jeg tror, at opdragelse ligner kærlig disciplinering. En ung mor standser sit barn, når han ikke adlyder. Hun holder hans ansigt i sine hænder, ser ham ind i øjnene og siger: »Lyt til det, jeg siger.« Vi skal lære vore børn at træffe kloge valg, men vi kan ikke fjerne konsekvenserne af deres handlinger. Husk, at grundlaget for vor himmelske Faders plan er handlefrihed. Hvordan føles opdragelse? Meget af undervisningen og opbyggelsen af forhold i familien sker i de kortvarige, uplanlagte øjeblikke i vores daglige rutine. Middagsbordet er et sted, hvor vi kan knytte bånd, tale om dagens aktiviteter, lytte til og opmuntre hinanden, ja, tilmed grine sammen. Jeg ved, latter letter byrden. Kære mødre og fædre, hav faste spisetider for dem, I elsker. Er man færdig med at tage sig af sine børn, når de alle er voksne og står på egne ben? Nej, aftalen er, at man aldrig er færdig. Men vi er med i denne storslåede opgave, det er at skabe evige familier. Da min mand og jeg var på mission i England, kom en af vore sønner og hans familie på besøg. Jeg kan huske, at han sagde: »Vi kom, fordi vi har brug for omsorg.« Engang forælder, altid forælder. Er det ikke vidunderligt? Da jeg var færdig med at læse Mormons Bog i december, indså jeg pludselige, at selv Mormon gav sin voksne søn Moroni råd: »Min søn, vær trofast i Kristus ... måtte Kristus løfte dig op ... og hans barmhjertighed og langmodighed og håbet om hans herlighed og om det evige liv bo i dit sind for evigt« (Moro 9:25). Hvordan lyder opdragelse? Nogle gange er det svært at få mere end korte svar fra en teenager. Her er et spørgsmål, som jeg har fundet meget nyttigt til at ændre på det: »Hvad er den største udfordring eller det største problem, som du har lige nu?« Dette spørgsmål opfordrer unge til at fortælle. Og når de gør det, så bare lyt! Døm ikke, kom ikke med råd eller noget andet. Bare lyt. I vil blive overrasket over den forståelse og de bånd, det vil skabe. Biskopper og rådgivere, det selv samme spørgsmål kan gøre stor forskel, når I interviewer de unge i jeres menighed. Opdragelse lyder ligesom familiebøn. Et af mine mest varige minder om min far er, da han knælede sammen med mine søskende ved mine forældres seng i deres lille værelse, og jeg hørte min far bønfalde vor himmelske Fader om at velsigne vores mor, der var på hospitalet. Når jeg hørte min far udøse sit hjerte, hjalp det mig til at vide, at der er en Gud i himlen, som lytter. Bed for jeres børn, for deres lektier og om, at de må blive beskyttet i løbet af dagen. Vore børn lærer vores kærlighed og vore forventninger at kende, når de hører os bede for dem. Styrk familierne Som ledere, hvordan styrker og støtter I familierne til dem, I tjener? I kan bruge de samme retningslinjer – sørg for, beskyt og opdrag – til at styrke familierne i jeres menighed. Ledere støtter forældre ved at ære dem, ikke ved at træde ind og overtage et barn. I kan være vejledere, I kan have de samme interesser, men I må bøje jer for, hvordan forældrene vil have tingene gjort. En mor sagde: »Det har ofte virket som om, at de sidste personer mine teenagesønner ville lytte til var min mand og mig. Til tider har mine sønner givet efter for gruppepres og skruet ned for lyden af forældrene. Jeg er taknemlig for kloge kirkeledere, der har givet vore sønner råd. De overtog aldrig vores rolle som forældre. De lyttede, men støttede vores vejledning, og ledte dem tilbage til os.« Som familier har vi alle behov. Blot nogle få ord fra hjertet om mødre, der må klare forældrerollen alene. Lad mig fortælle jer en historie om en mor til fem, hvis mand blev sendt til udlandet. Hun fortalte: »Da min mand rejste i begyndelsen af februar, havde vi pålidelige biler. Men i november var de brudt sammen, og vi var ikke i stand til at reparere dem. Samtidig fortalte min 17-årige søn mig, at han ikke planlagde at tage på mission, fordi han ikke var sikker på, om evangeliet var sandt. Hvis der nogensinde har været et tidspunkt i mit liv, hvor jeg havde brug for præstedømmets velsignelser, så var det på det tidspunkt. Jeg kan ikke huske alle enkelthederne eller hvor og hvornår, men jeg husker tydeligt, at jeg i den tid modtog mere end en velsignelse fra omsorgsfulde præstedømmebærere. Jeg vidste, at jeg altid kunne ringe til mine hjemmelærere, og så ville de være der. Ingen af dem kunne lave min bil, men de kunne give mig hårdt tiltrængte præstedømmevelsignelser, og de fandt nogen, som kunne ordne min bil.« Hengivne hjemmelærere gjorde en forskel for denne familie, og de kan gøre en forskel for alle familier med kun en forælder, når de kommer til at kende dem, opnår deres tillid og kan give dem præstedømmevelsignelser. Biskopper, højpræsternes gruppeledere, ældsternes kvorumspræsidenter, disse mødre har brug for præstedømmets velsignelser i deres hjem, det samme har vore storslåede enlige søstre. Præsident Hinckley advarede om denne »verdens smuds« for ti år siden, da proklamationen blev udsendt. Denne profetiske erklæring bekræfter atter Herrens »standarder, lærdomme og levemåder i forbindelse med familien.«3 I modsætning dertil prøver verden at diktere rollerne for kvinder og mødre. Kvinder i dag får fortalt, at de har brug for en blomstrende karriere, at tilhøre organisationer, og, hvis de har overskud, få børn. Moderens ærede rolle er i stigende grad gået af mode. Lad mig gøre det klart: Vi må ikke tillade verden at bringe det i fare, som vi ved, er givet til os i henhold til en guddommelig plan. Søstre, lad mig i nogle få minutter tale direkte til jer. Som medlem af Hjælpeforeningen i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er det vores velsignelse og vores ansvar at opdrage og støtte familieenheden. Enhver tilhører en familie, og hver familie har brug for at blive styrket og beskyttet. Min største hjælp som husmor kom først og fremmest fra mine egen mor og bedstemor og derefter fra søstrene i Hjælpeforeningen i de forskellige menigheder, hvor jeg har boet. Jeg lærte færdigheder, jeg så de glæder, det gav at skabe et hjem, hvor andre ønskede at være. Med virkning fra januar 2006 kom der nye retningslinjer for inspirationsmøder og aktiviteter for hjemmet, familien og den enkelte. De giver større fleksibilitet for at gøre alle søstre i stand til at deltage i Hjælpeforeningen. Ledere i Hjælpeforeningen, sørg for, at de møder og de aktiviteter, I planlægger, styrker hjemmet hos alle jeres søstre. Besøgsundervisning er et andet værktøj til at støtte familien. Jeg håber, at I alle har mulighed for at være besøgslærerinder. Besøgslærerinder styrker ikke blot søstrene åndeligt, men de er også i stand til på en enestående måde, at nære dem og at vurdere deres behov. Ledere i Hjælpeforeningen, vær forudseende og forberedt til jeres velfærdsmøder og rapportér om de åndelige og verdslige behov, som jeres besøgslærerinder ser. Kristi rene kærlighed Til de af jer, der er gift, prøv at tænke tilbage. Hvad var det, der gjorde, at I blev forelsket i jeres ægtefælle? Ved at huske dette, kan I få et tilgivende hjerte. Udtryk jeres kærlighed til hinanden. En hustru kan gøre en forskel i sin mands liv, når hun opbygger hans selvtillid. En ægtemand kan oplyse selv den mørkeste dag med tre enkle ord: »Jeg elsker dig.« En af de største gaver, forældre kan give deres børn, er at vise, at de elsker hinanden. Vores rolle som forældre med at opfostre retskafne børn er at sørge for, beskytte og opdrage, og vi gør det som jævnbyrdige partnere. Vi gør det samme som ledere. Det er hårdt arbejde at være leder. Det er hårdt arbejde at være forældre. Vi bliver modløse, men vi bliver bare ved. Jeg tror, at vi kan lære så meget om Kristi rene kærlighed i vores familie og ved at tjene i Kirken. Som forældre og ledere skal vi give vore børn den kærlighed, som vor himmelske Fader giver os. I Moroni 8:17 læser vi: »Jeg er fyldt af næstekærlighed, som er evigtvarende kærlighed.« Føj dette til Herrens ord: »... klæd jer i næstekærlighedens bånd som i en kappe, hvilket er fuldkommenhedens og fredens bånd« (L&P 88:125). Jeg opfordrer jer til i jeres omgang med andre til at tage næstekærlighedens kappe på, at omslutte jeres familie med Kristi rene kærlighed. Som familie og som ledere, må Herren velsigne jer, så I omslutter dem, I elsker, med næstekærlighedens kappe, så vi alle kan vende tilbage til vor himmelske Faders nærhed og bo hos ham for evigt. I Jesu Kristi navn. Amen. Noter 1. Se Gordon B. Hinckley, »Fryd dig over privilegiet ved at tjene«, Verdensomspændende oplæringsmøde for ledere, 21. juni 2003, s. 22. 2. »Familien: En proklamation til verden«, Liahona, okt. 2004, s. 49. 3. »Stå fast mod verdens list«, Stjernen, jan. 1996, s. 101.