Bibliotek
Søg svar på jeres spørgsmål: Introduktion


»Søg svar på jeres spørgsmål: Introduktion«, Emner og spørgsmål (2023)

Søg svar på jeres spørgsmål

Indledning

Længe før Joseph Smith knælede ned for at bede i den hellige lund, havde han lagt grundvolden for sin åndelige udvikling. Han brugte mange måneder på at komme til gudstjenester, læse i Bibelen og deltage i familiebønner. Han talte med sin familiemedlemmer, deriblandt nogle, der var skeptiske over for organiseret religion. Joseph måtte arbejde for at finde svar på sine spørgsmål. I sidste ende besvarede Gud Josephs bøn. Men det første syn besvarede ikke alle Josephs spørgsmål. For Joseph var det at søge svar en livslang stræben.

I dag er oplysninger om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges historie mere tilgængelige end nogensinde før. Det kan være en stor velsignelse, men det er ikke altid let at vide, hvilke kilder der er troværdige. Og nogle af de ting, vi lærer, kan rejse svære spørgsmål. Ældste Dieter F. Uchtdorf har bemærket: »Nogle føler sig måske flove eller uværdige, fordi de har søgende spørgsmål angående evangeliet, men de behøver ikke at have det sådan.« Han har desuden sagt: »At stille spørgsmål er ikke et tegn på svaghed, det er en forløber for udvikling.«1 Artiklerne i dette materiale indeholder flere forslag, der kan hjælpe jer til at finde fred, når I søger svar på jeres spørgsmål.