Vær tålmodige med jer selv og andre.

De første hellige så Joseph Smith og genoprettelsen på nærmeste hold. De var vidne til miraklerne – oversættelser, helbredelser og syner. De så også udfordringerne, fejltagelserne og nederlagene. De lærte at følge profeten med »tålmodighed og tro.«¹

Ældste Jeffrey R. Holland har sagt: »Vær venlige med hensyn til menneskelig svaghed – jeres egen såvel som deres, der tjener med jer i denne kirke, der ledes af frivillige mænd og kvinder her på jorden. Bortset fra tilfældet med Guds eneste fuldkomne, enbårne Søn, så er ufuldkomne mennesker det eneste, han nogensinde har haft at arbejde med.« Ældste Holland opfordrede os til at være »tålmodige, venlige og tilgivende« over for hinanden.² Et eksempel på tålmodighed er evnen til at give vores konstruktive opmærksomhed til nogen eller noget i en længere periode, og samtidig undgå irritation og vrede. Det kræver ydmyghed, venlighed og empati. Vi vokser i tro, når vi udøver tålmodighed med vores brødre og søstre og med os selv. Overvej følgende principper:

• Vær tålmodige med jer selv. Det kan være forvirrende eller forstyrrende, når I lærer noget om Kirken eller dens historie, der er i konflikt med det, I tidligere har forstået. Giv jer selv tid til at se et problem tydeligere og begynde at forstå nye oplysninger. Fortsæt med at studere og bede. Det kan tage tid, før I føler, at I er tilbage på solid grund. De, der har været denne proces igennem, kan bære vidnesbyrd om, at den har styrket deres omvendelse til evangeliet.

• Vær tålmodige med Kirkens medlemmer. Intet kirkemedlem er fuldkomment. Vores menigheder og grene er fyldt med oprigtigt troende, der ofte ikke lever op til evangeliets højeste standarder. De samme problemer, vi finder i verden – klikedannelse, selviskhed, moralsk svaghed og andet – findes også blandt sidste dages hellige. Når vi tilbeder og tjener sammen, vil vi blive vidne til hinandens fejltagelser og fiaskoer. Vi bør give plads til Guds nåde, når andre stræber efter at forbedre sig, ligesom vi har brug for deres tålmodighed med vores efter bedste evne-indsats.

• Vær tålmodige med dem, der ønsker at hjælpe. De, der kæmper med spørgsmål eller usikkerhed, henvender sig ofte til familiemedlemmer, venner eller lokale ledere for at få hjælp. I mange tilfælde giver disse forhold trøst og støtte. Desværre bliver den person, vi vender os til, sommetider defensiv eller mistænksom og formår ikke at udvise medfølelse. Det kan være svært at være tålmodig med andre, når vi befinder os i et øjeblik af krise. Men de har brug for vores tålmodighed, ligesom vi har brug for deres.

• Vær tålmodige med Kirkens ledere. De kirkeledere, der er kaldet til at lede dette værk, er ærlige, men ufuldkomne mennesker. Ældste Dieter F. Uchtdorf har bemærket, at: »Der har været gange, hvor medlemmer og ledere i Kirken ganske enkelt har begået fejl.«³ Det var sandt tidligere og er stadig sandt nu. En kirkeleder kan sige noget, der forstærker jeres frustration eller følelse af isolation. De viser måske ikke den medfølelse eller forståelse, I har brug for. At udvise tålmodighed med ledere betyder ikke, at vi tolererer ulovlig eller voldelig adfærd. Men vi bør yde støtte, kærlighed og tålmodighed til størstedelen af Kirkens ledere, når de ganske enkelt og ufuldkomment arbejder for Zion.

• Vær tålmodige med Herrens timing. Når vi har spørgsmål om Kirken, rækker vi ofte ud efter et hurtigt svar. Vi tror måske, at det vil hjælpe at læse alt, vi kan finde om et problem, uanset kilden. Eller vi kan formode, at en bøn eller et møde med en kirkeleder hurtigt vil løse vores følelser. Men at finde fred er ofte en længere proces. Uoverensstemmelsen mellem vores håb og vores nuværende virkelighed kan være smertefuld. Ligesom Nefi kan vi finde trøst i at vide, »at Gud elsker sine børn«, selv om vi »ikke kender betydningen af alt.«⁴

Nøgleskriftsteder: Es 5:3-4; Alma 7:23-13; L&P 21:5.